I modsætning til de andre gange hvor Villa var rykket ned, blev det denne gang ikke til oprykning sæsonen efter. Faktisk rykkede klubben ned endnu en gang - og kunne så begynde den lange vej tilbage til den bedste række. I 1967/68 sæsonen blev Tommy Cummings udnævnt til ny manager, og alle håbede på, han kunne lede klubben tilbage til 1. division i første forsøg. I november lå klubben imidlertid fjerdesidst, og manageren måtte tilbage til tegnebrættet. Han sørgede for at få en række nye spillere til klubben bl.a. Brian Godfrey, Brian Greenhalgh og Dick Edwards, og resultat blev, at klubben kravlede væk fra nedrykningszonen.
I den efterfølgende sæson startede klubben igen skidt, og i november besluttede bestyrelsen sig for at finde en ny manager. Men en måned senere var det faktisk bestyrelsen selv, der måtte gå af efter en storm af protester fra alle kanter - inklusiv Birminghams borgmester! En ny bestyrelsen blev indsat under ledelse af rejseagenten Doug Ellis - og første opgave var at få klubben ud af de økonomiske problemer. I slutningen af 1968 havde klubben en gæld på £200.000, tilskuertallet var faldende, og Villa Park trængte til en del reparationer.
Tommy Docherty blev udnævnt til manager, og selvom han kun havde en halv sæson til at redde klubben fra nedrykning, lykkedes det ham at inspirere holdet tilstrækkeligt til lige akkurat at klare sig fri. Endnu vigtigere var det, at Docherty også fik fanget tilskuernes interesse, og folk begyndte at komme tilbage til stadion. I den korte tid Docherty havde været i klubben, steg tilskuertallet fra lige over 12.000 til kampen mod Charlton den 7. december til mere end 50.000 i den sidste hjemmekamp mod Birmingham. Han var imidlertid ikke i stand til at bygge videre på dette, og klubben rykkede ned i 3. division i 1969/70. Docherty blev erstattet af den tidligere spiller Vic Crowe i midten af januar, men nogen afgørende ændring gav det ikke. Villa sluttede på en fjerdeplads i den næste sæson, men skuffelsen varede kun kort tid, da de i 1971/72 vandt 3. division og kunne fejre oprykningen. Andy Lochhead og den nye mand Ray Graydon scorede de vigtige mål, men det var i virkeligheden en solid defensiv, der kun lukkede 32 mål ind, der gjorde forskellen.
Endnu en oprykning blev næsten opnået i den efterfølgende sæson i 1972/73, men klubben sluttede desværre på en tredjeplads (kun nummer et og to rykkede op dengang). Ron Saunders blev herefter udnævnt til manager, da det ikke var lykkedes for Crowe at skaffe oprykning til den bedste række. Saunders lavede ikke nogen ændringer på holdet udover at forstærke midtbanen med Frank Carrodus og Leighton Phillips. Men indenfor et år havde han ikke bare fået Villa tilbage til 1. division, men han havde også fået holdet frem til endnu en Liga Cup-finale på Wembley, hvor de vandt 1-0 over Norwich City. Både Brian Little og Ray Graydon scorede 21 mål i dén sæson, og det var Graydon, som scorede det afgørende mål i en ellers halvkedelig finale.
Da klubben gjorde klar til 1975/76 sæsonen, havde man ikke bare forsvaret sin status i 1. division men også kvalificeret sig til Europa Cuppen for første gang i historien ved at vinde Liga Cuppen. Imidlertid gik det ikke alt for godt, da holdet i første runde tabte 5-1 til Antwerpen. I den efterfølgende sæson sluttede klubben på en fjerdeplads, nåede kvartfinalen i FA Cuppen og vandt endnu en gang Liga Cuppen - denne gang med en 3-2 sejr over Everton.
I 1977/78 klarede Villa sig bedre i Europa ved at nå kvartfinalen i UEFA Cuppen, hvor de til sidst tabte sammenlagt 3-4 til FC Barcelona. I England klarede de sig imidlertid dårligt, og Saunders besluttede, at det var tid til at genopbygge holdet. Allan Evans, Ken McNaught og Kenny Swain kom alle ind i forsvaret, Des Bremner kom ind på midtbanen mellem Mortimer og Cowans, mens Tony Morley og Gary Shaw var i angrebet. Da Peter Withe kom til klubben i sommeren 1980, var genopbygningen gennemført. Villa startede 1980/81 sæsonen godt og med 12 kampe uden nederlag i efteråret kom holdet helt til tops i tabellen. I den sidste kamp skulle de vinde over Arsenal for at være sikre på at blive mestre, men de tabte i stedet 0-2. Imidlertid tabte deres nærmeste konkurrent Ipswich til Middlesbrough - og Villa var mestre for første gang i 71 år!
I den efterfølgende sæson endte klubben i midten af tabellen, men det gik fansene ikke så meget op i, da alle i 1982 fulgte meget med i, hvordan det gik Villa i Europa Cuppen for Mesterhold. Klubben havde klaret sig gennem kampene imod Valur og Dynamo Berlin i de indledende runder, men ikke alt gik lige godt bag scenen på Villa Park, og i februar trak Ron Saunders sig, da Villa lå på en 19. plads i 1. division. Hans assistent Tony Barton overtog roret, og indenfor tre måneder havde han fået klubben væk fra nedrykningszonen - og forbi Dynamo Kiev og Anderlecht og i Villa's første Europa Cup-finale. Peter Withe scorede det afgørende mål imod Bayern München i finalen, men den store helt den aften var den unge målmand Nigel Spink, som kom ind som reserve for den skadede Jimmy Rimmer efter bare ti minutter og lavede en serie af perleredninger, der forhindrede tyskerne i at komme til fadet.
Efter triumfen i Rotterdam så alt lyst ud for Villa, men selvom de vandt den europæiske Super Cup og sluttede på en sjetteplads i 1983, så var tendensen nedadgående i midten af 80'erne. Doug Ellis kom tilbage til Villa Park som formand i december 1982 - syv år efter, han var blevet erstattet af Sir William Dugdale - og indenfor et år afslørede han, at klubben havde en gæld tæt på £2 millioner. Ellis erstattede Tony Barton med Graham Turner i sommeren 1984. Selvom han klarede at holde klubben i top 10 i den første sæson, så virkede det hele tiden som om, klubben var en lidt for stor mundfuld for ham - og han blev fyret i 1986.