Holte End og blå himmel. Så er vi klar til kamp!
På Trinity Road har den danske fanklub for nylig "fået" sin egen flise.
Her lidt tættere på.
Jesper, Jakob, Jan, Henning og Rasmus varmer op i The Lions Club, som de på det her tidspunkt ser ud til at have for sig selv...
Holte End klar til sæsonens sidste hjemmekamp.
Mathias og Allan fejrer et af Weimanns to mål. En dejlig debut på Villa Park for Mathias.
Sejren er i hus, og endnu en sæson i Premier League er sikret.
Blot seks gange i denne sæson har spillerne kunnet fejre en sejr på hjemmebane. Det må kunne gøres bedre!
Holdopstillingen til Chairman's Match præsenteres, og selvom Aston Villa også har to danskere i truppen...
...er det første gang i denne sæson, to danskere begynder på banen.
Det obligatoriske holdfoto - naturligvis med Holte End i baggrunden.
Torben i aktion.
Hjemmeholdet havde en velkendt nr. 7 på banen, nemlig Lee Hendrie. Yderst til venstre er det den danske formand.
Torben får en snak med tidligere Villa-spiller og manager Brian Little.
I slutminutterne fik Torben igen lidt spilletid og står her foran Holte End.
Kampen er slut, og som de foregående år vandt det engelske hold.
Dagen rundes af i 1874 Suite, hvor Brian Little stod for at uddele diverse priser til de bedste fanklubber m.v.
For fjerde sæson i træk var Aston Villa, da de sidste runder skulle spilles, med i kampen om at undgå nedrykning. Denne sæson kunne denne frygtelige tanke endeligt skubbes væk med en sejr i den sidste hjemmekamp, hvor Hull City kom på besøg på Villa Park, og til den kamp var 11 danske Aston Villa-fans på plads for at støtte holdet mod de livsvigtige tre point.
Jesper, en af turens debutanter, var blandt de første, der ankom til Birmingham, efter han havde været meget tidligt oppe for at flyve fra Tirstrup til Kastrup og videre til Birmingham. Nogle timer efter fulgte Jan, Rasmus, Henning, Torben og Michael, der havde lavet opsamling ned gennem Jylland og var fløjet fra Hamborg. Deres tur var dog begyndt lidt problematisk, da flere motorvejsramper omkring Vejle var blevet afspærret pga. et forestående asfaltarbejde, så det endte med, de måtte tilsidesætte alle færdselsregler og bryde afspærringen for at komme ned på motorvejen med kursen mod Tyskland.
Da de første seks var fremme ved turens mål, skulle der noget frokost til. Jan kendte en rigtig god pub, der ligger "lige over for New Street Station"... Vi gik op og ned ad flere veje "lige over for" stationen, uden Jan kunne finde pubben, som han heller ikke kunne huske navnet på. Efter lidt hjælp fra Torben fandt Jan til sidst ud af, der er flere udgange fra stationen, og den udgang, vi gik rundt ved, var den forkerte. Så da vi først fandt den rigtige udgang, viste det sig da også, at pubben The Shakespeare ligger meget tæt på New Street Station, så på det punkt havde Jan ret. Vi fik turens første øl og nogle rigtig gode og mættende burgere, inden vi drog ud i byens butikker for at foretage de første indkøb.
Tilbage på hotellet fik vi fordelt værelserne og mødtes med Jakob, der boede et andet sted i byen, og mens Henning og Rasmus valgte at tage en "morfar", fik vi andre en øl mere i hotellets bar. Aftensmaden blev, som det er sket flere gange før, indtaget på den indiske restaurant Manzils, hvor der altid er mulighed for en god fodboldsnak med ejeren, der selv er inkarneret Manchester United-fan, og vist også holder lidt med Birmingham City. Under spisningen var et stort samtaleemne meget naturligt Thomas, som brillerede med flere festlige indslag, da vi i oktober sidste år spiste på samme restaurant. Og fordi Thomas denne gang ikke var med, var det naturligvis bare endnu sjovere at snakke om ham...
Mens vi andre sad og nød den dejlige indiske mad, ankom endnu et par deltagere til Birmingham; Allan og hans søn Mathias. De fleste sluttede dagen forholdsvist tidligt af, da mange havde været tidligt oppe for at komme af sted.
Lørdag morgen stod vi op til den flotteste blå og skyfri himmel og en traditionel engelsk morgenmad med bacon, pølser og andre lækkerier. Torben, Allan og Mathias var tidligt færdige med morgenmaden, så der var tid til, Torben kunne vise Allan og Mathias lidt rundt, da de havde et par dage ekstra i Birmingham, så det var rart lige at få en kort rundvisning. Undervejs på turen blev Allan bogstaveligt talt skidt i hovedet af en due! Nogen siger, det bringer held, så forhåbentlig var det et lovende varsel om dagens kamp.
Johann og Martin ankom efter morgenmaden som turens sidste deltagere, og mens vi andre fik fat i to taxaer for at tage tidligt ud til Villa Park, skulle de først hen til deres hotel for at komme af med bagagen. Der var masser af aktiviteter omkring Villa Park forud for kampen. Naturligvis skulle merchandise-butikken besøges, så der kunne gøres brug af de gode tilbud, der altid er, når en sæson skal sluttes af. I The Academy var der "Family Fun Zone" med forskellige spil, aktiviteter og konkurrencer til glæde for Mathias, og mens de øvrige varmede op med øl, mad og West Ham mod Tottenham på storskærm, deltog formanden i sæsonens sidste "Chairman's Meeting".
Kl. 15 var det tid til kick off, og der var en forrygende stemning lige fra første fløjt. Man fornemmede tydeligt, at det var en vigtig kamp med livsvigtige point på spil, og allerede efter cirka et minuts spil fik stemningen at ordentligt hak opad, da Ashley Westwood bragte Villa foran 1-0. Den gode stemning varede godt 20 minutter, før Hull fik udlignet, men med to scoringer af Andreas Weimann kunne Villa gå til pausen foran med 3-1. Resultatet holdt gennem hele 2. halvleg, og det samme gjorde den gode stemning på hele Villa Park, for med sejren var holdet sikret endnu en sæson i den bedste engelske række.
Som der er tradition for efter sæsonens sidste hjemmekamp, spiller nogle af formændene for Aston Villas mange fanklubber en kamp mod hinanden - "Chairman's Match". Det ikke-engelske hold kunne dog ikke samle formænd nok, så enkelte lande havde efter lodtræning fået en ekstra plads, hvilket betød, at Torben efter mange kampe på tilskuerpladserne nu selv fik lov at betræde det smukke græstæppe, hvor han skulle stå på mål, mens Michael begyndte kampen som venstre back. Alle år, kampen har været spillet, har det engelske hold vundet, og alene det, de til kampen havde fået forstærkning fra Lee Hendrie, gjorde dem igen til favorit. Selvom det er otte år siden, Hendrie sidst spillede Premier League-fodbold, har han holdt formen ved lige og spillede League Two frem til 2011, og han kan bestemt stadig spille fodbold.
Torben måtte desværre ret tidligt i kampen trække sig ud med en skade, men så var der god tid til at snakke fodbold med den tidligere Villa-spiller og manager Brian Little, der så med fra sidelinjen sammen med bl.a. klubbens direktør Paul Faulkner. Igen i år vandt det engelske hold, denne gang 10-8, men på trods af nederlaget var det igen en stor oplevelse at få lov at spille på det flotte og velplejede græstæppe.
Efter Chairman's Match var det tid til en sæsonafslutningsfest i 1874 Suite, hvor der udover højdepunkter på storskærm, kåring af årets mål og spisning også skulle deles priser ud til årets bedste fanklubber m.v. Den kategori, der betød mest for os, var den bedste ikke-engelske fanklub, men det blev normændene, der vandt prisen. Fortjent nok, alene ud fra den betragtning de kan samle knap 100 medlemmer på deres ture til Birmingham. Den svenske fanklub var i øvrigt til kampen mod Hull af sted med omkring 70 medlemmer, så vi har rigtig langt endnu med vores 11 deltagere...
Da alle priser var delt ud, tog en højtspillende DJ over, og vi forlod hurtigt Villa Park og returnerede til hotellet og en sidste øl inden sengetid.
Søndag formiddag sluttede turen for de første, idet flyet til Hamborg afgik ved middagstid, men inden de forlod hotellet, nåede Mathias lige at love, at han om ca. 20 år er klar til at overtage posten som formand og arrangør af turene til England. Nu har vi det på skrift :-) Andre blev i Birmingham en dag eller to mere og brugte tiden på lidt indkøb og et besøg i The National SEA LIFE Centre. Igen havde det været en vellykket fanklub-tur, hvor sejren på 3-1 naturligvis var med til at gøre det hele lidt sjovere. Det er dejligt, mange medlemmer kommer med på turene igen og igen, så man lærer hinanden bedre at kende, og så der stille og roligt bliver mere og mere venskabeligt drilleri, men også rigtig godt at nye medlemmer kommer med og bliver en del af fællesskabet.
Forhåbentlig er endnu flere klar i 2014/15 sæsonen. Vi skal gerne lidt tættere på svenskernes og nordmændenes deltagerantal...!