Aston Villa-Everton, 25.-28. oktober 2013

Det mest spillede opgør i engelsk fodbold er opgøret mellem Aston Villa og Everton; 196 gange har de to klubber mødt hinanden i den engelske liga, og dertil kommer ni opgør i hver af de engelske pokalturneringer, så opgøret den 26. oktober 2013 på Villa Park var altså 215. gang, de to hold stod overfor hinanden. Samtidig var den 26. oktober 2013 også datoen for det engelske fodboldforbunds 150 års jubilæum, så det var på mange måder en historisk kamp, den danske Aston Villa fanklub havde valgt at arrangere en tur til.

De seneste sæsoner har det været lidt sløjt, hvad angår fanklubbens ture til England. Hvor vi flere sæsoner har arrangeret to ture hver sæson, blev det både i 2010/11 og 2011/12 kun til en enkelt tur, og sidste sæson gik det så galt, at vi måtte aflyse vores tur. Heldigvis var ni medlemmer klar til at tage en tur til Birmingham og støtte engelsk fodbolds nye danskerklub - desværre betød Jores Okores alvorlige knæskade, at vi allerede på forhånd måtte opgive drømmen om igen at opleve to danskere på banen for samme tid for Aston Villa, hvilket sidst skete i maj 2007.

Som der efterhånden er blevet tradition for, arrangerer deltagerne på en tur selv deres rejse til Birmingham. Af de ni deltagere var der tidligst afgang for de fem, som fløj med SAS fra København. Fire fløj fra Jylland; Henning og Rasmus havde valgt KLM med en mellemlanding i Amsterdam, så de kunne flyve hjem søndag eftermiddag, mens Torben og Michael fløj direkte med bmi regional, men til gengæld skulle de så meget tidligt op mandag morgen for at flyve hjem. Alle fire mødtes dog til morgenkaffe i lufthavnen i Billund og skulle også have fløjet med få minutters mellemrum. Desværre blev flyveren fra bmi regional meget forsinket på morgenflyvningen til Billund, så Torben og Michael endte med at blive 2½ time forsinket og blev derfor "overhalet" af de to, som mellemlandede i Amsterdam, men fredag eftermiddag var alle ni samlet på Copthorne Hotel, hvor værelserne blev fordelt.

De fem, som fløj fra København, havde åbnet turen med nogle solide burgere, og det blev også til lidt øl i hotellets bar, inden turen gik mod Villa Park, hvor der var tid til at bruge lidt pund i souvenirbutikken, før der var stadionrundvisning på programmet. Især Martin fik for alvor svinget kreditkortet og var gennem kassen flere gange, før fredagens indkøb var fuldført - det skulle senere vise sig, at der skulle meget mere Aston Villa merchandise i hans kuffert! Keith Ansell var vores guide, der skulle vise rundt på Villa Park, og vi fik den længste og mest grundige rundvisning og historiefortælling i fanklubbens historie. Efter en forfriskning i Players Lounge og en introduktion i presserummet gik turen rundt til omklædningsrum, udskiftningsbokse, lounger osv. osv. Selvom flere af os havde været på rundvisning før, fik Keith alligevel fortalt detaljer fra klubbens historie, vi ikke vidste, og han viste os steder, inden af os havde været før - bl.a. kom vi ind i klubejer Randy Lerners private, men dog ret beskedne, boks på Trinity Road Stand, ligesom vi fik set de fornemme 'executive boxes', hvor en boks med plads til 12 personer kan lejes for godt 310.000 kr. for en sæson, og det lykkedes faktisk Keith at få enkelte deltagere til at overveje muligheden for at gå sammen og leje en boks... Meget belejliget havde Martin brug for et toilet, netop som vi var på vej mod Randy Lerners boks, så nu kan han prale med at have brugt klubejerens private toilet på Villa Park!

Vi fik også set det helt nye mini-klubmuseum, man er ved at indrette, inden vi sluttede af på VMF Restaurant, hvor aftensmaden skulle indtages. VMF Restaurant har for nylig overtaget 1. pladsen på hjemmesiden Trip Advisor over spisesteder i Birmingham, så det var et fornemt og godt sted, vi skulle spise. Maden og betjeningen var der ikke noget at udsætte på, og det var en fin afslutning på en god dag, inden turen gik tilbage til hotellet og en god nats søvn. Det vil sige, det blev det for de fleste, for det viste sig næste morgen, at Henrik ikke havde fået sovet meget, fordi Martin snorkede utrolig højlydt - faktisk så voldsomt, at deres senge på mystisk vis rykkede sig tættere sammen i løbet af natten! Martin selv havde heller ikke den bedste nat, for undervejs på rundvisningen på Villa Park havde han fundet ud af, vi skulle se lørdagens kamp fra øvre tribune, hvilket ikke passede sammen med at lide af højdeskræk, så det havde givet ham lidt mareridt om natten, men heldigvis løste det sig, da vi ved ankomsten til Villa Park lørdag middag fik hans billet byttet til en plads på nedre tribune.

Lørdag formiddag var der tid til at få handlet lidt ind, inden turen ved middagstid gik mod Villa Park og opvarmning i The Lions Club, hvor medlemmerne af de officielle fanklubber samles før hjemmekampene. Her var der endnu en gang tid til at nyde en 'pint' og få læst lidt i kampprogrammet, inden det var tid til et kort møde med Nicklas Helenius, der velvilligt skrev autografer, svarede på spørgsmål og hilste pænt på os alle. Tilbage i The Lions Club kom Gary Williams på besøg. Flere medlemmer glimrede ved deres manglende historiske viden og vidste ikke, Williams var en vigtig del af guld-holdet fra begyndelsen af 80'erne. Ja, han indgår endda i det banner, der hænger på North Stand med den berømte sætning fra Europa Cup-finalen i 1982 (Shaw, Williams prepared to venture down the left. There's a good ball played in for Tony Morley. Oh, it must be and it is! Peter Withe.).

Kampen mod Everton er der ikke meget at sige til. Flere kæmpe chancer og et straffespark blev ikke udnyttet, og så vinder man ikke fodboldkampe. Til gengæld formåede gæsterne at udnytte deres chancer og endte med at vinde 2-0. Vi fik Nicklas Helenius at se i aktion, da han blev skiftet ind de sidste 13 minutter, uden han desværre kunne gøre en forskel. Efter kampen gik vi i The Holte Suite for at se det spanske El Clásico, hvorefter turen gik tilbage til centrum for at finde noget aftensmad. Målet var den indiske restaurant Manzils, hvor flere af os har spist før. Jan skulle vise vej, og det lykkedes fornemt i andet forsøg at finde den rigtige vej, så netop som regnen satte ind, kunne vi gå indenfor og konstatere, at det var muligt at få et bord til ni. Maden måtte vi til gengæld vente meget længe på, men ventetiden brugte Thomas på at involvere os alle i et projekt med en skydedør, han havde gang i derhjemme. Han snakkede og snakkede og snakkede så meget om den skydedør, at ingen til sidst forstod, hvad det handlede om, og der kom først ro på ham, da maden endelig blev serveret, og Thomas fandt ud af, han nok havde valgt en lidt for stærk forret. Fra at have snakket konstant, siden vi ankom til restauranten, blev han total tavs og mere og mere rød i hovedet, som spisningen skred frem. Et toiletbesøg eller to blev det også til, alt imens Rasmus sad ved siden af og smilende spiste en forret, der var magen til. Da alle var mætte, gik turen retur til hotellet og en sidste øl inden sengetid.

Søndag morgen havde alle husket at få urene stillet om til vintertid, og efter en solid engelsk morgenmad var det tid til de sidste indkøb inden hjemturen. Henning og Rasmus skulle af sted som de første, mens resten gik på Broad Street og den australske pub Walkabout Inn, hvor der var burgere og Sunderland-Newcastle på storskærm på programmet. Desværre var der pænt koldt på pubben, så da burgerne var fortærret, gik de fleste af os tilbage på hotellet for at se resten af kampen i lidt varmere omgivelser. Vi fik også set starten af Chelsea-Manchester City, inden de, der skulle flyve med SAS, måtte af sted mod lufthavnen. Tilbage var kun Torben og Michael, og med udsigten til et voldsomt stormvejr over England var det usikkert, hvordan flytrafikken vil være mandag morgen. Heldigvis ramte stormen kun det sydlige England, så mandag morgen kl. 5 var der afgang fra hotellet til en planmæssig hjemrejse og dermed punktum for endnu en vellykket fanklub-tur til Villa Park.