Mens alle andre gør klar til et Roma-hjørnespark, ser det ud til, Andreas hellere vil skiftes ud.
Thomas spiller bolden på tværs i kampen mod Real Betis.
Muren er på plads til at afværge et Betis-frispark.
Vores medrejsende supportere følger spændt med fra sidelinjen.
Kasper sparker frispark, men desværre giver det ingen mål.
Michael, der er delvist skjult bag Lazio-spilleren, får headet en bold væk fra eget mål, mens Dan ser til.
Her er Michael så kommet op i den anden ende af banen og har netop scoret sejrsmålet mod Lazio, der gav os dagens første sejr.
Allan K på vej forbi en Lazio-spiller.
Allan N gør klar til at trykke af, mens Nicklas ser til.
Thomas i aktion mod Chelsea.
Chelseas eneste farlige spiller - som i øvrigt blev turneringens topscorer - har fået foræret sin anden friløber og scorer til 2-0.
Jan og Michael får i fællesskab reddet bolden.
Anton optrådte i den helt nye spillertrøje fra Macron.
Der forsvares for at holde 2-1 føringen mod Arsenal.
Holdet til årets FA'n Cup - forrest fra venstre er det Allan N, Michael, Jan, Andreas og Dan. Bagest fra venstre er det Nicklas, Kasper, Thomas, Allan K og Anton.
Som belønning for at have scoret dagens mål kunne Kasper rejse hjem med 5 l. sprinklervæske og en spand med bilpleje-produkter.
Efter tre år på Sjælland var FA'n Cup i 2012 tilbage på Fyn, hvor det blev afholdt hos Næsby Boldklub i udkanten af Odense. Om det var derfor, opbakningen var så stor, skal være usagt, men det lykkedes i hvert fald forholdsvis nemt at få samlet et hold på ti spillere, ligesom fem medlemmer af fanklubben mødte op som tilskuere, så det en var meget fornem opbakning til denne årlige tradition. I alt 12 hold med omkring 120 spillere og tilskuere var tilmeldt årets turnering, så det må siges at være rigtig godt.
Vi skulle spille åbningskampen i vores gruppe, der stod mod Roma, der som den eneste fanklub stillede op med to hold. Som de mange foregående år havde vi Jan på mål og begyndte med et to-mands forsvar med Dan og Michael (ikke formanden, som i år holdt sig til tilskuerpladserne...). På midtbanen var Kasper udset til at være styrmand med Nicklas og Allan K på kanterne, og så lå Anton som enlig angriber, mens Andreas, Allan N og den nybagte far (og tillykke med det!) Thomas stod klar til at blive skiftet ind.
Vores modstander fra Roma forsøge at skræmme os med deres medbragte udstyr, idet de inden kampstart lige skiftede fra deres normale bordeaux-røde hjemmebanetrøjer til de medbragte hvide udebanetrøjer - og senere i turneringen optrådte de også i sorte trøjer for lige at vise, at de altså havde tre forskellige farver spillertrøjer med. Der kunne vi ikke lige være med, men så satte vi os til gengæld i respekt ved hjælp af Allan K's glidende tacklinger ude på venstrekanten. Kampene blev afviklet på kunstgræs af ældre dato, så der var bestemt ikke lagt op til glidende tacklinger med risiko for medfølgende brandmærker, men det bekymrede Allan sig ikke om, og blandt tilskuerne var der også bred enighed om, han nok var lidt heldig med ikke engang at få en påtale af dommeren. Men når han vurderede Allans tacklinger til at være indenfor reglerne, må de jo være det, for dommeren bestemmer jo! Til gengæld gik det ud over en Roma-spiller, der kun fik 3-4 minutters spilletid ved årets FA'n Cup, inden han blev skadet og måtte sidde udenfor resten af dagen. Og så betød det også, at Roma-spillerne automatisk trak sig resten af kampen, når Allan var i nærheden...
Selve kampen var ret lige, og vores bedste forsøg var et hovedstød fra Kasper, der desværre gik forbi. Langt inde i overtiden fik Roma tilkæmpet sig en dødbold, og desværre optrådte vi som virkelighedens Aston Villa i sidste sæson, når de gang på gang lod modstanderne score efter en dødbold og gerne i slutningen af kampen. En ikke-eksisterende opdækning i feltet betød, at en helt fri Roma-spiller kunne score til 1-0, og sekunder senere fløjtede dommeren kampen af, og vi havde lagt ud med et nederlag.
Fanklubben for spanske Real Betis var modstanderen i vores anden kamp, hvor vi justerede vores formation lidt og stillede op i 3-2-1. Kampen var ikke mange minutter gammel, da Kasper nærmest fra midten af banen sendte bolden mod Betis-målet, hvor den sad helt oppe i trekanten uden chance for målmanden - dagens mål var scoret, og Kasper høstede stort bifald og megen anerkendelse for målet, der efter turneringen også helt fortjent blev kåret til dagens bedste mål. Vi pressede på for endnu en scoring og spillede faktisk også flot fodbold det meste af kampen. Oppe foran var Thomas god at spille bolden op til - i hvert fald når den kom lige til ham, og han ikke skulle løbe for meget efter den, hvilket kondien ikke rigtigt var til. Men han var god til at holde på bolden, til andre kom med frem og hjalp.
Det blev diskuteret flittigt, om vi skulle blive ved med at spille fodbold, eller vi skulle bruge Alex McLeish-stilen med alle syv mand bag bolden og så bare sparke den væk, så snart vi fik fat i den. Diskussionen forstummede dog, da de 12 minutters ordinær spilletid og det meste af tillægstiden var ovre, og Betis tilkæmpede sig en dødbold på vores banehalvdel. Thomas nåede lige at sige: "Nu er det Aston Villa-tid - modstanderen får en dødbold i sidste øjeblik og sco...", og så var deres afslutning blevet rettet af og lå i målet bag en chanceløs Jan, og vi havde igen smidt point væk i kampens sidste sekunder. Havde de første to kampe varet 11 minutter og 55 sekunder, havde vi efter to kampe stået med fire point, men nu havde vi bare ét!
I pausen inden næste kamp var der lige tid til, Kasper kunne gå en tur med den medbragte hund, og så gjaldt det ellers Lazio. De havde tabt deres to første kampe, så nu skulle vi have en sejr. Det begyndte godt, og vi havde masser af chancer. En fejlaflevering fra en Lazio-spiller gav en friløber til Kasper, men afslutningen gik lige forbi, og lidt senere fik Anton ikke afsluttet, efter han var blevet spillet fri af Thomas. Kasper fik en mulighed mere, men bolden ville ikke rigtigt ind. Det lykkedes dog cirka midtvejs i kampen, da Allan K satte sig igennem på venstrekanten og lagde bolden ind til Michael, som kunne bringe os foran 1-0.
Det lykkedes at holde føringen, og hvor vores modstandere i de første to kampe havde scoret i de absolut sidste sekunder, var Anton tæt på at bringe os på 2-0 i kampens sidste sekund, men netop som han skulle til at sende bolden i mål, valgte dommeren noget uforståeligt at fløjte af, så vi måtte nøjes med en 1-0 sejr, og Anton fik ikke udbygget sin 1. plads på vores all-time topscorerliste. Men sejren var i hus, og vi havde stadig muligheden for at komme videre til semifinalen. Roma havde suverænt lagt sig i spidsen for vores gruppe, men vi kæmpede med Chelsea og Arsenal om 2. pladsen, og da vi netop havde de to i vores sidste kampe, kunne vi stadig selv afgøre det.
Først gjaldt det Chelsea, men desværre kom vi så dårligt fra start, som det overhovedet var muligt. To gange indenfor de første 4-5 minutter spillede vi bolden til den eneste farlige spiller på Chelseas hold. Det gav ham to friløbere, og han scorede på dem begge, og så var vi bagud 0-2, nærmest inden vi var kommet i gang. Vi fik tilspillet os et par chancer, men Chelsea var gode til at kopiere vores forsvarstaktik fra sidste års turnering og stod bare og ventede nede i forsvaret. Så det blev ikke til mere, og dermed havde både Roma og Chelsea ni point, mens vi kun havde fire, og med én kamp tilbage var semifinalen ikke længere mulig. Til gengæld var solen endelig kommet frem over Odense...
Før sidste kamp havde Arsenal syv point, så kunne vi slå dem, ville vi trods alt slutte på gruppens 3. plads i kraft af at være bedst i den indbyrdes kamp mod netop Arsenal. Med det mål gik vi på banen og lagde og som lyn og torden. Allerede i kampens første minut lavede Allan K et lækkert oplæg til Allan N, som scorede sikkert til 1-0. Det blev en jævnbyrdig kamp, hvor man ikke kunne se, at Arsenal med en sejr faktisk kunne bevare muligheden for at gå videre, afhængigt af hvordan den indbyrdes kamp mellem Chelsea og Roma sluttede. Chancerne var ligeligt fordelt, men hvor Arsenal ikke udnyttede deres, så gjorde Allan N det igen, da Michael brød igennem i venstre side og lagde bolden ind i feltet. Så stod der 2-0, og med sine to mål havde Allan N samtidig sikret sig titlen som årets topscorer.
Arsenal fik reduceret til 1-2 på et godt langskud og forsøgte sig så med høje bolde ind i feltet, men vi havde godt styr på dem og hentede dagens anden sejr og dermed 3. pladsen i gruppen. Desværre manglede vi lige de point, vi havde mistet i overtiden i de to første kampe, men der var enighed om, vi kunne være indsatsen bekendt i en meget jævnbyrdig gruppe, der blev vundet af Roma med 13 point, mens Chelsea med 9 point fik 2. pladsen.
Roma-holdet fra vores gruppe gik hele vejen og vandt finalen over sidste års vindere fra Liverpool, mens Chelsea med to mål i slutminutterne fik vendt 1-2 til 3-2 og dermed vandt bronzekampen mod Inter. Og som nævnt tidligere vandt Kasper prisen for dagens bedste mål.
Dagen sluttede af med et grill-arrangement, hvor de fleste valgte at blive og deltage, så der var god tid til lidt fodboldsnak, inden folk kørte hjem efter endnu en godt planlagt og gennemført FA'n Cup!
All-time topscorerlisten - hvor Anton utroligt nok stadig er nr. 1, selvom han ikke var med sidste år og ikke scorede nogen mål i år...!
- Anton, 7
- Kasper, 6
- Michael A., 4
- Christian, 2
- Allan N., 2
- Jimmy, 1
- Henrik, 1
- Andreas, 1
- Allan K., 1
- Teit, 1
- Karsten, 1
- Jan, 1
- Michael C., 1
- selvmål, 1