Masser af mennesker i kø for at købe billet og som man kan se i baggrunden, strømmer flere til.
Politiopbuddet var så stort, at man skulle tro, man var til Aston Villa mod Birmingham.
Tina (i gul trøje), Thomas og Jesper på plads på AWD-Arena. Torben er gået ud for at købe kampprogrammer.
Villas spillere i gang med opvarmningen. Martin Laursen er nr. to fra venstre mellem Ridgewell og Bouma.
Velkommen til årets kamp i Hannover.
Det tilbud havde rigtig mange mennesker taget imod.
Et kig ud over stadion, der er en smule større end Villa Park.
Danske og engelske Villa-fans sørger for den rette stemning.
Bouma med bolden mens Barry og Whittingham er klar til at tage imod.
Martin Laursen og Jlloyd Samuel varmer op i pausen.
Efter 357 dages fravær er Martin Laursen klar til at blive skiftet ind til sit comeback på førsteholdet.
Barry sparker hjørnespark...
...og inde foran når Martin Laursen igen højest.
Politiet i kampuniform med hjelm og knippel.
Martin Laursen ude for at sige tak for opbakningen.
Den lange ventetid efter kampen blev belønnet med en autograf fra Liam Ridgewell.
Efter nogle år med træningslejr i Sverige og store sejre over lokale svenske serie-hold havde Aston Villa i år rykket træningslejren til Tyskland og Holland og valgt nogle mere seriøse modstandere som optakt til den kommende Premier League sæson. Og med en kamp i Hannover - kun ca. 310 km. syd for den dansk/tyske grænse - var det et oplagt mål for den danske fanklub. Men interessen var åbenbart ikke så stor - eller også havde medlemmerne andre gøremål - for kun fem danske Aston Villa fans valgte at tage turen til Tyskland for at støtte Villa i træningskampen mod Hannover 96.
Jesper var selv kørt fra Sjælland til Vejle, hvor han og Torben blev samlet op af Michael, og så gik det ellers sydpå. Eller rettere sagt østpå, for formanden valgte motorvejen mod Fyn, men efter en kort omvej var vi tilbage på rette vej. Lidt tidligere var Thomas og hans kæreste Tina kørt fra Esbjerg, men de havde valgt at køre selv til Hannover, da de ville overnatte dernede efter kampen.
På forhånd var dagen udråbt til at være en af de værste, hvad angår mængden af trafik på de tyske motorveje, fordi alle folk åbenbart skulle hjem fra ferie lige netop denne dag. Det var dog ikke noget, vi mærkede noget til, og turen ned gennem Tyskland forløb fuldstændig problemfrit - selv omkring Hamborg, hvor tunnellen under Elben er lidt af et knudepunkt, var der ingen kø. Til gengæld så vi flere gange masser af biler, campingvogne og lastbiler som holdt stille i det nordgående spor, men det skulle vi jo først bekymre os om, når vi skulle hjem.
Da vi ankom til Hannover, blev den printede kørselsvejledning fundet frem, så vi kunne finde AWD-Arena, der er Hannover 96's hjemmebane. En enkelt gang kørte vi forkert og fik således set lidt ekstra af byen, men ellers gik det meget nemt med at finde stadion. Og sandelig om vi ikke også fandt en parkeringsplads lige udenfor Waterloo Biergarten, hvor en gruppe engelske Villa-fans havde slået sig ned for at varme op til kampen. Vi sluttede os til dem, og lidt senere ankom også Thomas og Tina, som efter at have kørt lidt rundt i Hannover til sidst havde fundet deres hotel og nu havde taget en taxa for at finde frem til os andre.
Vi fik smagt den tyske øl og fik også noget at spise, og Torben fandt sig en god ven i en tysk, tandløs lastbilchauffør. Da der var en times tid til kampstart, begav vi os mod stadion, og det var meget nemt at finde vej, for der var en sand folkevandring på vejen udenfor Waterloo Biergarten. På forhånd virkede det på os danskere lidt underligt at spille en træningskamp på et stadion med plads til knap 50.000 tilskuere, og hvor der lidt over en måned forinden blev spillet VM-kampe som Italien-Ghana og Spanien-Frankrig. Mens vi havde siddet og varmet op til kampen, lød de mest optimistiske gæt på 15.000 tilskuere, men nu kunne vi godt se, det måske var en smule i underkanten. Foran stadion stillede vi os i kø for at købe billetter, og heldigvis har speditøren Thomas Tyskland som sit arbejdsområde, så han kunne kommunikere med den lokale befolkning. Og han fandt ud af - da vi endelig nåede frem til det vindue, hvor de solgte billetter - at vi stod det forkerte sted; Aston Villa fans skulle ind på modstatte side af stadion. Så vi gik rundt om stadion, fik fat i nogle billetter og kom indenfor efter at have været gennem en meget grundig kropsvisitation.
Inde på stadion kunne vi hurtigt konstatere, at træningskampe i Tyskland har noget større interesse end i Danmark - eller også var det bare fordi, det var Aston Villa, der var dagens modstander. I hvert fald var der både kampklædt politi og masser af tilskuere inde på stadion. Nede på banen varmede Villas spillere inklusiv Martin Laursen op, og da han fik øje på vores medbragte Dannebrogsflag, vinkede han op til os, og det var ikke bare et hurtigt vink, så vi var enige om, han var glad for vores opbakning. Selve kampen blev aldrig den store oplevelse, men til gengæld var der masser af stemning på tribunerne, hvor tilskuertallet nåede op på imponerende 35.604! Så mange var der ikke engang, da vi var til Premier League kampen mod Middlesbrough i oktober sidste år....
Vi fik set Mathieu Berson i aktion, og også Eric Djemba-Djemba fik en sjælden optræden på Villas førstehold, ligesom der til sidst i kampen blev spilletid til Martin Laursen. Det hele sluttede uden mål, og da kampen var slut, forlod spillerne hurtigt banen. Martin Laursen nåede dog kun få skridt ind i spillertunnellen, før han vendte om og igen kom ud på banen for at sende en "tak for kampen" hilsen op til os danske fans. Han scorede sig lige nogle point der... :-)
Vi besluttede os for at finde ud af, hvor spillerne kom ud af stadion for måske at kunne sikre os en autograf eller to. Det så dog lidt sort ud, da vi hurtigt kunne konstatere, at spillerne kunne gå ud i de ventende busser, uden vi ville kunne se dem, men mens vi stod og ventede, fik Jesper pludselig øje på Liam Ridgewell. Thomas fik med sine egne tilråb og sange kaldt Ridgewell over til hegnet, hvor vi stod, så vi kunne få vores autograf. Han lovede også at sige til Martin Laursen, at vi stod der, men da der halvanden time efter kampens afslutning stadig ikke var dukket andre spillere op, blev vi enige om, Ridgewell nok havde glemt sit løfte, og spillerne nok var kørt hjem til deres hotel. Så Thomas og Tina fandt en taxa, så de kunne komme ind til deres hotel, mens vi andre returnerede til Danmark. Desværre var der vejarbejde i Hannover, ligesom en bus var kørt i stykker, og begge dele gav en del kø. Så det tog noget længere tid end beregnet at komme ud til motorvejen, men derfra gik hjemturen fuldstændig problemfrit og uden kø.