The Holte - også kendt som Holte Pub eller Holte Hotel - hvor frokosten blev indtaget lørdag, inden vi skulle på stadionrundvisning. På kampdage er her proppet med mennesker på vej til eller fra kamp.
Vores guide Wayne Homer fortæller om statuen af William McGregor - manden, som fik idéen med at spille fodbold i ligaer i stedet for kun at spille pokal- og venskabskampe.
Aston Villas logo er at se alle steder på og omkring Villa Park - selv på blomsterkummerne!
De forskellige lounger og restauranter på Villa Park er opkaldt efter særlige begivenheder i klubbens historie. Eksempelvis er 82 Lounge opkaldt efter Europa Cup-triumfen i 1982.
Væggene i 82 Lounge er pyntet med billeder fra sejren i Rotterdam - vel nok den største aften i Aston Villas historie!
Her er vi så i hjemmeholdets omklædningsrum, hvor flere blev fotograferet ved - eller iført! - favoritspillerens trøje. Her sidder Thomas på Darren Bents plads.
Ved siden af spillernes omklædningsrum har trænerstaben deres eget rum, hvor de kan snakke taktik og spise småkager - dem er der ingen af inde ved spillerne!
Gérard Houllier har sit eget rum, hvor han kan invitere gæster til lidt spisning og hygge i f.m. Aston Villas hjemmekampe.
Det flotte græstæppe og udskiftningsboksene tages i betragtning.
Holte End med klubbens vartegn - løven - tronende i forgrunden.
Vores hold til Acorns Challenge Cup. Bagest fra venstre er det Michael A., Nicklas, Flemming og Thomas. Forrest er det Michael B., Jan og Michael C.
Michael C. lægger bolden tilbage til vores målmand, Thomas. Da markspillerne ikke måtte komme ind i feltet, var det en bekvem måde at slippe ud af et pres på.
Nicklas på jagt efter bolden.
Michael A. og Jan efter en Evesham-spiller.
Der diskuteres taktik i en pause mellem kampene.
Spillerne ankommer til Villa Park for i bus at tage på hotel natten før kampen mod Liverpool. Her tager Marc Albrighton sig tid til at blive fotograferet med en fan.
Her er assistenttræner Gordon Cowans på vej mod bussen.
Supporters Club Awards Night i Holte Suite, der var festlig pyntet op med flag fra diverse fanklubber.
Opvarmning til kampen mod Liverpool i David Targett Suite.
Et fyldt Villa Park til sæsonens sidste hjemmekamp.
Årets Spiller og matchvinder i kampen mod Liverpool, Stewart Downing, på vej med et af sine velkendte ryk på fløjen.
Ashley Young gør klar til at sparke hjørnespark. Var det mon hans sidste kamp for Aston Villa...?
Agbonlahor og Jamie Carragher i kamp om bolden.
Resultaterne i de andre kampe betød, at Birmingham City rykkede ned, hvilket gav store jubelbrøl på Villa Park.
Aston Villas kvindehold blev hyldet efter kampen mod Liverpool, fordi de havde vundet Birmingham Cup og sikret sig oprykning til den næstbedste række i engelsk kvindefodbold.
Efter sidste hjemmekamp er der tradition for, spillerne går en æresrunde og siger tak for sæsonen.
Mange af spillerne havde deres børn med på æresrunden.
Efter kampen mod Liverpool var der finale i Acorns Challenge Cup og Chairman's Match - og der var fint besøg på tilskuerpladserne. Her er det bestyrelsesmedlem i Aston Villa, General Charles C. Krulak.
Præsentation af de to holdopstillinger til Chairman's Match. Med nr. 2 den danske formand.
Og med nr. 16 den berømte danske angriber Andersen.
De to danskere sidder i forreste række som nr. 2 og 4 fra højre.
Den danske formand i vild jagt efter James Clift fra Daventry Lions Club.
Michael A. får de sidste instruktioner fra den italienske assistenttræner, inden han skiftes ind.
Begge danske spillere er ude for at få en pause.
For tredje sæson i træk arrangerede fanklubben en tur til Aston Villas sidste hjemmekamp. Selvom sæsonens resultater mildest talt havde været meget svingende og med Aston Villa i overhængende nedrykningsfare i dele af sæsonen, var der alligevel rigtig mange, som ville med til Villa Park og opleve sæsonafslutningen og kampen mod Liverpool, og på det, der var fanklubbens tiende rejse til England, satte vi derfor deltagerrekord med imponerende 19 deltagere! Sådan skulle det i hvert fald have været, for dagen før turens begyndelse måtte Jakob desværre melde afbud pga. sygdom, men 18 var også et virkelig flot deltagerantal - det samme antal, som vi sidste år var til en udebanetur i London.
Til denne tur havde deltagerne selv arrangeret rejsen til og fra Birmingham, mens fanklubben stod for hotel, billetter til Villa Park m.v. Det betød også, at det var meget forskelligt, hvordan og hvornår folk kom til Birmingham; nogen fløj til Stansted og rejste så videre med tog, mens andre fløj direkte fra enten København eller Hamborg. Andre igen var allerede i Storbritannien og havde weekenden forinden fået udekampen mod Arsenal med i pakken. Nogle af dem, som kom til Birmingham fredag formiddag, kunne til stor skuffelse konstatere, at vores stam-pub Yard of Ale var lukket og erstattet af en thai-restaurant. Det slog heldigvis ikke Ivana og Jimmy ud, og de druknede skuffelsen med et "raid" rundt i de nærliggende butikker, så da de fleste af os fredag eftermiddag var samlet på Copthorne Hotel, havde de allerede suppleret den medbragte bagage med adskillige kilo - bl.a. et æsel!
Vi fik fordelt værelserne og uddelt fodboldbilletter m.v., men knap havde folk fundet det værelse, de skulle bo på, før Jimmy konstaterede, han ikke havde fået dobbeltseng. En SMS til formanden hjalp ikke meget, hvorefter man kunne høre Jimmy gå rundt på gangen og kalde på de andre deltagere for at finde ud af, hvilke værelser de havde fået, og om nogle af dem havde dobbeltseng.
Om aftenen var det for nogles vedkommende allerede tid til turens første besøg på Villa Park. For syv måneder siden åbnede VMF Restaurant på Villa Park. VMF står for Villa - Midlands - Food, og det er en restaurant, hvor alle ansatte bor indenfor en radius af 15 km. fra Villa Park, og hvor de i løbet af to år får en uddannelse indenfor 'Hospitality Services'. Samtidig kommer 80% af de råvarer, der benyttes i restauranten, indenfor en radius af 65 km. fra Villa Park, så med VMF Restaurant håber Aston Villa at kunne give noget til det område, klubben kommer fra. Og netop denne fredag aften havde Alan Perrins sørget for et helt fantastisk tilbud, hvor vi for bare 130 kr. fik en lækker 3-rettes menu inkl. en øl eller sodavand, samtidig med vi kunne nyde en flot udsigt over Villa Park. Det var en meget fornem restaurant - bl.a. gik en tjener rundt og foldede vores servietter ud og lagde dem på vores ben, efter vi havde sat os, og da vi afgav bestilling, stod en tjener klar til at fjerne de sæt bestik, vi hver især ikke skulle bruge, afhængig af hvilke retter vi bestilte. Maden var der ikke noget at udsætte på, selvom Jan gerne vil have haft sovs i stedet for sauce og gerne mere af den i stedet for de grøntsager, der blev serveret som tilbehør. Vi fik også hilst på Garry Thompson, som i 1986-89 spillede 73 kampe og scorede 19 mål for Aston Villa, og som vi i øvrigt skulle komme til at møde flere gange i løbet af weekenden.
Sidst på aftenen ankom også Thomas til Birmingham efter en uge med besøg på en række whisky-destillerier i Skotland, så han var godt brugt og gik hurtigt i seng. Omkring midnat ankom Ronni så efter en meget lang og omstændig rejse fra Skagen til Aalborg, videre med fly til København og videre til Gatwick, så med tog til London og så videre mod Birmingham. Da han endelig nåede frem til hotellet, kunne receptionisten ikke længere holde styr på vores værelser, så først blev formanden vækket og dernæst den tømmermandsramte Thomas, inden alle til sidst havde en seng at sove i.
Selvom Ronni ankom sidst til hotellet, var han først oppe lørdag morgen, og da vi andre kom ned for at spise morgenmad, havde han allerede fået den første øl i baren! Formiddagen blev brugt til at få handlet lidt ind, inden de fleste af os før middag tog ud til Villa Park. På den korte gåtur fra hotellet til New Street Station lykkedes det for Ronni at blive væk, så da vi andre kom ud til Villa Park, sad han allerede og ventede, for han havde så taget en taxa, mens vi andre kom med toget. Traditionen tro er der altid masser af gode tilbud i Aston Villas butik sidst på sæsonen, så der blev handlet ind, inden vi skulle på den lige så traditionelle rundvisning på Villa Park, hvor der virkelig kom gang i kameraerne.
Lørdag eftermiddag havde vi et hold med i Acorns Challenge Cup. Det er en turnering, hvor hold fra 16 af Aston Villas fanklubber spiller mod hinanden i five-a-side, og hvor de fire gruppevindere så skulle mødes i to semifinaler med den gevinst at kunne spille finale dagen efter på selve Villa Park! Formålet med turneringen var at indsamle penge til Acorns, så hver enkelt spiller havde på forhånd indsamlet eller selv betalt minimum £100 (ca. 850 DKK) for at spille med. Flemming, et medlem af fanklubben, som til dagligt bor i Skotland, havde taget turen ned til Birmingham for at spille med, og sammen med Jan, Nicklas, Thomas samt Michael A., B. og C. udgjorde han det danske hold til turneringen. Sammen med den franske fanklub var vi de eneste ikke-britiske hold, som deltog, så det var ret flot, vi havde fået samlet et hold, må man sige.
Som sagt blev turneringen spillet som five-a-side, så det var nogle andre regler for indendørs fodbold, end vi kender fra Danmark - bl.a. må målmanden ikke bevæge sig ud af sit felt, og markspillerne må ikke komme ind i feltet. Målmanden må også kun kaste eller trille bolden ud af feltet, så der var flere regler, vi lige skulle vænne os til. Turneringen foregik på kunstgræs i The Academy ved siden af Villa Park, og vi lagde ud mod Evesham, der ligger 50-60 km. syd for Birmingham. Det blev en meget tæt kamp, hvor vi faktisk kom foran 1-0, men fejlagtigt vurderede dommeren, at Michael A. havde været inde i feltet, da han afsluttede på mål, så scoringen talte ikke, og desværre fik Evesham efterfølgende selv scoret, så vi tabte 0-1. Næste kamp var mod Gwent, der kommer fra Wales. En af reglerne i turneringen var, at der kun måtte foretages to udskiftninger pr. kamp, og da vores to første kampe var lige efter hinanden, skulle udskiftningerne bruges rigtigt, så ingen gik helt døde i den varme hal, vi spillede i. Derfor stillede vi ikke med stærkeste opstilling fra starten af anden kamp, og det blev straffet hårdt, da vi var bagud med fire eller fem mål efter de første syv minutter! Efter en kort pause og et par udskiftninger blev det lidt bedre, og Michael A., Michael C. og Nicklas fik hver scoret et mål i 2. halvleg, men da Gwent også fortsatte med at score, endte de med at vinde 9-3. Det skal lige siges, at deres hold havde trænet i five-a-side i tre måneder op til turneringen, så udover de kendte hinanden rigtig godt, forstod de også at udnytte reglerne meget bedre end os, som for første gang spillede fodbold på den måde.
Den tredje og sidste kamp var mod den franske fanklub, der ligesom os havde tabt deres to første kampe, så det var en kamp om 3. pladsen i gruppen. Det gik rigtig fint for os, og vi kørte en sikker 4-1 sejr hjem i en kamp, hvor Michael A. scorede hattrick, mens Michael C. scorede det sidste mål. Sejren burde have været større - vi havde mindst fire skud på stolpen, men om ikke andet undgik vi at slutte sidst i vores gruppe. Det var en god eftermiddag, og det var sjovt at være med at spille fodbold på den måde. Men det havde bestemt ikke gjort dagen dårligere, hvis de regler, der på forhånd var opstillet, var blevet fulgt af alle - især af dommeren i vores gruppe. Han tillod meget fysisk spil, der ind imellem gik langt over stregen, når det trods alt kun var en turnering for sjov, men vi kom da gennem de tre kampe uden skader, og med en sejr i den sidste kamp blev det alligevel en god oplevelse.
Efter Acorns Challenge Cup var der Supporters Club Awards Night i Holte Suite. Da vi kom ud fra The Academy, var Aston Villas trup til morgendagens kamp mod Liverpool ved at ankomme for at køre på hotel, så vi nåede lige at få lidt autografer og billeder af bl.a. James Collins, Marc Albrighton, Ciaran Clark, Nathan Delfouneso, Gordon Cowans og Kyle Walker. Ved aftenens fest i Holte Suite var mere end 400 fanklub-medlemmer fra store dele af verden samlet. Der var selvfølgelig en del fra England, men også fra fjerne steder som Australien og Bahrain var Villa-fans kommet til. Aftenen bød på konkurrencer, spisning (hvor der dog var alt for lidt mad - bl.a. fik vores ene bord to forårsruller og fire stykker fisk til deling blandt 12 mand...), overrækkelse af medaljer til alle deltagerne ved eftermiddagens Acorns Challenge Cup, kåring af årets mål, sæsonens højdepunkter på storskærm og så selvfølgelig kåring af årets fanklub. Det var de tidligere Aston Villa-spillere Garry Thompson og Ian Taylor, som stod for at uddele diverse præmier og pokaler, men desværre var der ingen til os. I kategorien Årets ikke-engelske fanklub vandt Dublin, der var nomineret sammen med Norge og Belgien. Vi fik også at vide, at alle deltagerne ved Acorns Challenge Cup havde indsamlet imponerende 13.500 pund (over 115.000 DKK), så det var virkelig flot! Da programmet sluttede, og diskoteket gik i gang med høj 80'er musik, hvilket umuliggjorde samtale, valgte vi at ringe efter nogle taxaer og tage tilbage til vores hotel. På grund af det minimale udbud af mad om aftenen var alle omkring McDonald's, inden vi fortsatte i baren på hotellet, hvor de kunne huske Ronni fra om morgenen!
På hotellet mødtes vi også med Morten - fra forummet kendt som Pandus. Han skulle egentlig have været ankommet sidst på eftermiddagen, men midt under Acorns Challenge Cup havde han ringet og fortalt, han stod i Bishop's Stortford uden penge, uden kreditkort og uden togbillet!!! Hans kreditkort havde han mistet lige før afrejsen fra Danmark, og da han ingen engelske pund havde med, var han meget presset. En buschauffør ved Stansted Airport havde forbarmet sig og taget Morten med til Bishop's Stortford, hvor der skulle ligge en Western Union, så han kunne få overført nogle penge fra Danmark. Det gik bare ikke så godt, men det hele endte med, han fik en i Danmark til at købe en togbillet via internettet, som han så fik overtalt personalet på banegården i Bishop's Stortford til at udlevere til ham, så han kunne komme mod Birmingham. For det ikke skal være løgn, kunne hotellet ikke finde ud af noget med hans værelse, da han endelig nåede frem, men til sidst løste det hele sig. Han lånte nogle penge til noget mad, han fik et værelse at sove på, og dagen sluttede godt for alle. Og så måske ikke helt alligevel for flere valgte at tage ud i Birminghams natteliv, hvilket gav flere forstyrrelser for dem, de delte værelser med, da de kom tilbage til hotellet - bl.a. lignede Thomas søndag morgen en, som godt kunne havde brugt noget mere nattesøvn. Det kunne man godt forstå, når man så, hvordan Ronni så ud - han havde i hvert fald festet det meste af natten!
Søndag formiddag var der igen tid til at komme lidt rundt i byens butikker og indkøbscentre, inden turen ved middagstid atter gik mod Villa Park. Vi gik ind i David Targett Suite, hvor vi fik os et bord og noget at spise og drikke, mens afslutningen på på det spanske Formel 1 grand prix blev fulgt på tv. Inde på Villa Park mødtes vi med Karsten og Søren, som var kommet fra London. På grund af et bryllup i Danmark om lørdagen var det ikke blevet til meget nattesøvn, inden de søndag formiddag fløj til London og derfra tog videre til Birmingham, men de nåede frem til kampstart, og sammen med vi andre fik de en herlig kamp at se. Udover Villas kamp mod Liverpool, der blev vundet 1-0 på mål af sæsonens suverænt bedste spiller Stewart Downing, fulgte tilskuerne også meget med i Birmingham Citys kamp på udebane mod Tottenham, hvor de fleste håbede på en hjemmesejr, hvilket ville sende Birmingham ned i den næstbedste række. Så de almindelige slagsange på Holte End blev blandet med opbakning til Tottenham og hån af Birmingham, og jublen ville ingen ende tage, da Aston Villa vandt og dermed sluttede en noget omskiftelig sæson af på en ganske flot 9. plads, samtidig med Birmingham tabte 1-2 og dermed rykkede ned. Der var samtidig sæsonrekord på Villa Park med 42.785 tilskuere, så det blev ikke bedre.
Efter spillernes æresrunde hvor de sagde tak for sæsonen, gik nogen ud til spillernes parkeringsplads for at få autografer, mens Michael A. og B. (formanden) gik til The Academy for at klæde om, idet der skulle spilles Chairman's Match på Villa Park. Mens holdet med de engelske fanklubformænd sagtens kunne samle en trup med ene fanklubformænd, var det sværere for det ikke-engelske hold, så vi havde fået lov at supplere med nogle af vores medlemmer, hvorfor der i år var to danskere med. Det blev en meget tæt kamp og meget bedre end sidste år, hvor det engelske hold var klart bedst og vandt 4-1. Det engelske hold førte 1-0 i pausen, men vi fik udlignet i 2. halvleg, og længe så det ud til, afgørelsen skulle findes på straffespark. Men ca. ti minutter før tid scorede englænderne igen, og da deres målmand tog næsten alle afslutninger, og overliggeren resten, endte de med at vinde 2-1. Fortjent nok vandt deres målmand også prisen som Man of the Match, og det fortalte vel meget godt, at vi var rigtig godt med i år og havde mange gode chancer for at score mere end et enkelt mål. Igen var det en fantastisk oplevelse selv at spille på Villa Park, og udover en gruppe fanklub-medlemmer, herunder fem danskere, var også flere prominente tilskuere på plads til kampen, bl.a. Garry Thompson (der var han igen) og General Charles C. Krulak, som er bestyrelsesmedlem i Aston Villa og nær ven med klubejer Randy Lerner.
Med ømme ben efter fire kampe på to dage gik turen tilbage til hotellet og Match of the Day på BBC efterfulgt af en god nats søvn, inden hjemrejsen ventede mandag formiddag. De første tog af sted lige efter morgenmaden, hvor der var afgang mod København og Hamborg, mens dem, som skulle med Ryan Air fra Stansted, fulgte nogle timer senere. Andre skulle have de sidste timer til at shoppe i, så de blev i Birmingham til mandag aften, og så var der lige Morten, som skulle med tog til Stansted mandag aften/nat og derefter have natten til at gå i lufthavnen, inden han tirsdag morgen kunne returnere til Danmark for at komme i banken og få et nyt kreditkort.
En meget ujævn sæson sluttede dermed på fantastisk vis med sejre over to af holdene fra 'The Big Four' og med 18 danske Aston Villa-tilhængere på plads på Villa Park til den afsluttende hjemmekamp.