Aston Villa-Middlesbrough, 1.-3. oktober 2005

Lørdag den 1. oktober klokken kvarter i otte om morgenen mødtes seks Villa-supportere i lufthavnen i Kastrup. Det var tid til den danske fanklubs første tur til Birmingham og fodboldens Mekka; Villa Park.

Flyveturen fra Kastrup til Birmingham gik fuldstændig problemfrit, men til gengæld er det ikke altid helt uden problemer, når man kommer til et nyt land. Det måtte Anton sande, da vi udenfor lufthavnen havde fundet en taxabus, der havde plads til seks passagerer med bagage. Anton ville nemlig hellere sidde foran end sammen med os andre, så han gik om i højre side og åbnede døren - og kiggede ind på førerens plads, der i England jo sidder i modsatte side af Danmark. Det var til stor morskab for os andre, mens taxachaufføren så måbende til! Da vi ankom til vores hotel, var de ikke klar til, at vi kunne tjekke ind, så vi satte os og ventede... og ventede... og ventede! Vi kunne høre på den larmende matrix-printer, at der var gang i noget i receptionen, men til sidst gad vi ikke vente mere, så vi fik bagagen låst inde og tog ind til centrum.

Thorsten og Finn tog straks videre, da de skulle se topopgøret i League Two (den fjerdebedste række i England) mellem Shewsbury og Grimsby. Mens de sammenlagt brugte omkring tre timer i et tog for at se en helt igennem kedelig 0-0 kamp, gik de fire andre amok i Birminghams mange butikker. Især Aston Villas souvenirbutik stod for skud, og ekspedienterne kiggede noget forundrede, efterhånden som Anton fik læsset flere og flere tøjdyr, bolcher, trøjer og meget andet ned i sin indkøbskurv. I alt 2.000 kr. købte han for, men så fik han virkelig også udnyttet, at man man medlem af en officiel Villa-fanklub får 10% rabat i butikken. Vi andre nøjedes med lidt færre indkøb, inden turen gik til pubben "Yard of Ale", hvor en god, solid frokost blev indtaget. Tilbage på hotellet fik vi tjekket ind, hvorefter Anton lagde sig til at sove i sit ny-indkøbte tøj, på sine ny-indkøbte puder og i selskab med sin ny-indkøbte Villa-maskot; Hercules. Det var et ømt syn! Imens undrede Michael sig over, at vi boede på samme hotel som spillerne fra Premier League. Indtil han fandt ud af, at skiltet med teksten "Barclays Premiership Live Here" ikke betyder, at spillerne "bor her", men i stedet at kampene "vises direkte her"! Ja, det er ikke altid nemt at komme til et fremmed land med et fremmed sprog...

Mens Anton sov videre, tog de tre andre tilbage til centrum, hvor de mødtes med Thorsten og Finn og fik noget aftensmad. Tilbage på hotellet var Anton væk, og da han stadig ikke var dukket op, efter vi havde fået en øl eller to i hotellets bar, gik vi i seng. Næste morgen lå Anton også i sin seng, og det viste sig, han egenhændigt havde besøgt natklubben Liberty, der ligger lige overfor hotellet. Her var han for £20 blevet VIP-gæst med fri adgang til baren, så det havde været en ganske hyggelig nat for ham.

Søndag morgen var der masser af forventning og glæde i luften. Det var match day, og efter at have indtaget et godt, engelsk morgenbord gik turen til Villa Park, hvor vi skulle være kl. 8.45. Taxachaufføren mente godt nok, vi havde bestilt en tur til lufthavnen, og han var heller ikke helt sikker på, hvor Villa Park lå, men med lidt hjælp fra hotellets receptionist lykkedes det hele. Besøget på vores allesammens hjemmebane begyndte med en rundtur, hvor vi så loungerne, omklædningsrum, meterlange vægge med fortidens triumfer, udskiftningsbænkene og meget andet. Vi fik også sagt god morgen til David O'Leary, som pludselig dukkede op - men var væk igen, før nogen nåede at sige kamera eller autograf! På rundturen fandt vi til vores store skuffelse også ud af, at Baros stadig var skadet... øv! Efter rundturen fortalte vores kontaktperson i Aston Villa, Daniel Meredith, hvor vi kunne stå, hvis vi villa have nogle autografer fra spillerne, som ville ankomme indenfor kort tid. Så mens nogle gik i Villa Village (souvenirbutikken), stillede andre sig op for at få autografer. Og de blev ikke skuffede. Alle spillerne kom pænt over og sagde goddag og gav sig tid til at skrive. Thomas Sørensen kunne fortælle, at Martin Laursen er i gang med genoptræning i Italien, mens Olof Mellberg kunne huske os fra vores besøg i træningslejren i Sverige. Det var helt fantastisk, og der ventede endnu en god oplevelse, da vi efterfølgende skulle ind og se radiostationen The Villan. Vi fik en rigtig god fodboldsnak med studieværten Steve Trueman og mødte også Jack Woodward, som flere kender fra Villa World, hvor han kommenterer klubbens kampe. Vi medvirkede i optakten til dagens kamp, hvor især Finn og Thorsten brillerede, ligesom der - pr. telefon - også var deltagelse af Christian fra Hillerød.

Selve kampen er der ikke meget at sige til, men fra Luke Moore havde udlignet til 1-1, og til Villa igen kom bagud, fik vi dog lov at opleve den fantastiske stemning på Holte End. Finn og Thorsten var meget skuffede efter kampen, så de forlod Villa Park med det samme, mens vi andre efter lidt ventetid mødtes ved kampens bedste Villa-spiller, Steven Davis. En noget genert type men dog meget flink og behagelig at snakke med. Inden vi forlod Villa Park, skulle vi lige ind og have en øl i en af de mange lounger, og her spottede Anton den tidligere Villa-forsvarer Ugo Ehiogu, som stillede op til autografskrivning og fotografering.

Vi tog tilbage til området omkring vores hotel for at få noget aftensmad, ligesom Jimmy endelig fik købt en tandbørste, så han kunne få børstet tænder for første gang på turen. Tilbage på hotellet gik alle forholdsvist tidligt i seng efter en begivenhedsrig dag, hvor vi til slut kunne konstatere, at der ikke sker meget i Birmingham en søndag aften.

Efter at have pakket sammen og tjekket ud tog vi atter en gang ind til byens centrum, og igen valgte vi at tage en bybus frem for at bruge de ca. 20-30 min., det tog at gå. Endnu en gang var Villas butik et oplagt sted at lægge nogle penge, og selvom ekspedienterne ikke troede, Anton havde flere penge tilbage, fik han alligevel lige købt et ur og endnu en bamse. Hvorefter der straks skulle findes en urmager, som kunne justere uret, så det passede til armen - for det kunne jo ikke vente, til vi var hjemme i Danmark! Der blev også besøgt forskellige andre butikker og indkøbt de sidste småting, inden vi gik hen til Birminghams store pariserhjul. Desværre var hjulet lige præcis den dag i stykker, så en tur i det må vente, til næste gang vi er i byen. I stedet fandt vi en australsk pub, hvor vi fik kænguru-burgere til frokost, mens vi så gårsdagens nederlag på tv.

Selvom der stadig var nogle timer til afrejse, var folk ikke så interesseret i at bruge flere penge, så vi tog tilbage til hotellet og fik fat i en taxa. Det var samme chauffør, som havde kørt os til Villa Park dagen inden, så nu fik han endelig sin ønskede tur til lufthavnen, selvom det var lige før, vi ikke måtte komme med, fordi Thorsten brokkede sig over, der ikke var plads til vores bagage. Det var nok meget heldigt, chaufføren var bedre til at køre taxa end til at snakke og forstå engelsk...! Efter nogle timers ventetid i lufthavnen gik turen hjem til Danmark, og ligesom da vi fløj til England, kom Anton og Finn til at sidde ved siden af hinanden. Og hvor de under den første flyvetur højlydt og indædt havde diskuteret Bayern München og deres betydning for tysk fodbold, var hjemturens emne, om Angel spiller godt, og om Aston Villa har et hold, der er godt nok til top ti. Man kan sige meget om de tos diskussioner, men de holder i hvert fald begge på deres holdninger, uanset hvad modparten kommer med af argumenter! Tilbage i København blev der sagt farvel og tak for en god tur, og mens Jimmy havde meget kort hjem, og Anton og Thorsten lidt længere, så skulle Finn, Torben og Michael hele vejen til først Odense, Vejle og til sidst Randers, før alle var hjemme igen.