Lørdag formiddag var en masse mennesker mødt frem udenfor Bull Ring - kun for at få beskeden om, at centret fortsat var lukket, så de kunne gå hjem igen.
Vinduerne i Aston Villas butik var dækket til med reklamer for og nedtælling til offentliggørelsen af den nye udebanetrøje.
Da den nye udebanetrøje var blevet offentliggjort, tog to levende statuer opstilling på New Street for at reklamere for trøjen.
Lørdag eftermiddag var der rundvisning på Villa Park. Her er vi samlet i Directors Box, mens vores guide fortæller om det flotte stadion.
Det er umuligt at se på det flotte græstæppe, at der gennem en lang sæson har været spillet 26 kampe her alene af førsteholdet. Dertil kommer enkelte af reserveholdets og ungdomsholdets kampe, og alligevel ser græsset næsten ud som nyt.
Som en tak til Martin Laursen havde Aston Villa fået lavet dette banner, der hang mellem North Stand og Doug Ellis Stand.
For sidste gang var der mulighed for at blive fotograferet med Laursens trøje - og måske også Barrys, der hænger ved siden af. Her er det turens færøske deltagere Høgni og Morten, som har taget plads i hjemmeholdets omklædningsrum.
Afslapning i The Holte efter rundvisningen. Øjvind og Morten sidder fordybet i noget læststof, mens Høgni gennemser sine billeder fra rundvisningen, og Thomas følger med i spansk fodbold på storskærmen.
Opvarming til sæsonens sidste kamp i Houghton Suite, der er et område kun for medlemmer af de officielle fanklubber.
I anledning af Martin Laursens farvel havde flere tilskuere klædt sig ud eller medbragt rød/hvide flag, halstørklæder osv. Her en dansk viking i landsholdstrøje.
Spillerne varmer op til den sidste kamp i en meget lang sæson, der begyndte i Odense i juli sidste år.
Nicky Shorey er efter en længere periode udenfor holdet vendt tilbage på pladsen som venstre back.
Inden kampstart kom Martin Laursen på banen for at sige tak for fem år i klubben og tage afsked med publikum på Villa Park.
Flere hundrede Dannebrogsflag - medbragt af den danske fanklub - var med til at sige tak til Laursen for indsatsen.
Dannebrog på Holte End.
På Villa Parks to storskærme blev der vist højdepunkter fra Laursens tid i klubben og sagt farvel på dansk.
Blå himmel og et fyldt Villa Park - bliver det så bedre?
Nathan Delfouneso og Marc Albrighton varmer op.
Stiliyan Petrov har haft en forrygende sæson på Villas midtbane og blev fuldt fortjent kåret som Årets spiller.
Alan Shearer og Martin O'Neill holder øje med tropperne inde på banen.
Newcastles fans - af flere regnet som værende blandt de bedste fans i England - må tage til takke med Championship-fodbold efter sommerpausen.
Spillerne - inkl. reserveholdet, der få dage forinden vandt Play Off-finalen for reservehold - på vej ud på æresrunde efter sæsonens sidste hjemmekamp.
Et sidste farvel og tak fra Villas danske anfører, Martin Laursen.
Ved aftenens Supporters Club Awards Night blev vores bord dekoreret med Torbens store Dannebrogsflag, så ingen var i tvivl om, hvor vi var fra. Her er Øjvind, Morten, Thomas og formanden ved at studere programmet for aftenen, mens Høgni snakker med en udenfor billedet. Helt til højre har Jesper også lige sneget sig med.
Torben, Panduro, Øjvind, Morten og Thomas ved festen i The Holte Suite.
Thomas Cook har sponsoreret den store pokal, der fremover skal gå til den spiller, fanklubberne vælger som Årets spiller.
Stiliyan Petrov vandt dette års afstemning. Desværre havde han prioriteret at komme hurtigt på sommerferie højere end at bruge nogle minutter på at komme forbi og modtage en pokal, så vi måtte nøjes med en hilsen på storskærmen.
Den norske fanklub blev Årets ikke-engelske fanklub - en kategori, vi også var nomineret i. Som præmie overrækker Dennis Mortimer dem her et par af John Carews fodboldstøvler.
John Morris fra North West Lions Club vandt den ærefulde titel 'Clubman of the Year'. Alan Perrins begrunder her valget, efter John har modtaget en meget flot pokal som bevis på titlen.
Da fanklubben et par måneder inde i 2009 tog hul på planlægningen af en tur til Aston Villas sidste kamp i sæsonen 2008/09, så det ud til, kampen kunne gå hen og få afgørende betydning for, om en rigtig god sæson skulle ende med kvalifikation til Champions League og måske endda også medaljer! Sådan en begivenhed vil man som Villa-fan ikke gå glip af, så 12 medlemmer af den danske fanklub tilmeldte sig turen. Desværre løb holdet ind i en virkelig dårlig stime på 12 kampe i træk uden en sejr, og så var drømmen om at bryde dominansen fra 'de fire store' pludselig forsvundet. I stedet for at snakke om medaljer og Champions League, handlede det nu i stedet om 5. eller 6. pladsen.
Selvom turen ikke fik helt den samme betydning som håbet, var der alligevel lagt op til en spændende tur, og efter at have rejst fra Kastrup på fanklubbens seks første ture til Villa Park kunne jyderne denne gang sove længe og flyve med Ryan Air fra Billund på denne syvende tur til Birmingham. Det tilbud havde otte taget imod, mens fire rejste med SAS fra Kastrup, og derfor ankom vi også til Birmingham på forskellige tidspunkter. De fire, som havde valgt SAS, var fremme fredag formiddag og havde derfor god tid til at få handlet lidt ind, før resten af selskabet ankom. Desværre var det store indkøbscenter Bull Ring blevet ramt af et kemisk udslip og var dagen før blevet lukket på ubestemt tid, men det lykkedes alligevel at få dagen til at gå. Bl.a. var der udsalg i Aston Villas butik, hvor mange varer blev solgt efter princippet 'tag to - betal for én'. Desuden var det også blevet til den nærmest obligatoriske burger på Yard of Ale, der er en del af næsten alle vores ture til Birmingham.
Tilbage i Danmark mødtes resten af gruppen i lufthavnen i Billund. To af deltagerne, Morten og Høgni, havde på det tidspunkt været ude på en væsentlig længere rejse end resten, idet de allerede om torsdagen var begyndt deres tur fra Færøerne, og de havde så benyttet muligheden for at besøge nogle venner i Danmark. Så de var egentlig omkring halvvejs på deres rejse, da turen mod Birmingham begyndte. Udover de to færinger var Jesper kørt fra Sjælland til Billund for at flyve med Ryan Air, mens resten kom rundt omkring fra Jylland.
Flyveturen til Stansted gik uden problemer, og i lufthavnen var der tid til at få handlet lidt mad til den godt tre timer lange togtur til Birmingham. Her oplevede vi, at færinger har et ret afslappet forhold til aftalte tidspunkter, så vi var meget tæt på at komme for sent til vores tog, men efter en spurt de sidste meter lykkedes det lige nøjagtig at få alle med, inden dørene lukkede, og toget satte i gang. Efter pulsen var kommer lidt ned efter løbeturen, kunne snakken begynde. Øjvind viste sig at have en hel enorm viden om Aston Villa i 80'erne og specielt de spillere, der havde repræsenteret klubben dengang, og vi andre kom igen og igen til kort, når han satte vores viden på prøve. Han fortalte også flere gange om sin seneste tur til Villa Park - nemlig da holdet i efteråret 1982 besejrede Watford med 3-0 efter to mål af Tony Morley og et af Peter Withe. De to færinger måtte naturligvis også fortælle en del om livet på Færøerne, da det ikke er hver dag, man lige møder folk derfra, og vi fandt bl.a. ud af, at engelsk fodbold fylder meget på Færøerne. Stort set alle er fan af et eller andet engelsk hold, hvilket voldte problemer for Morten, da han flyttede derop og ikke lige på stående fod kunne svare på, hvilket hold han støttede. Jesper forsøgte at overbevise os andre om de mærkeligste ting - bl.a. var han overbevist om, der bor 12 mio. mennesker i Birmingham, hvilket svarer til ca. en fjerdel af hele Englands befolkning (der bor godt 1 mio. mennesker i Birmingham). Han mente også, der bor 1,4 mia. (ja, milliarder!) i Shanghai, og selvom det godt nok er den største by i Kina, bor der altså "kun" ca. 19 mio. i byen - ikke engang i hele Kina bor der 1,4 mia.! Prikken over i'et var dog, da han senere begyndte at sætte sin "viden" på højkant i væddemål, men mere om det senere...
Efter en lang togtur nåede vi planmæssigt frem til Birmingham, hvor de fire andre ventede i hotellets bar. Vi fik hilst på hinanden, og dem, som var i Birmingham for første gang, hvilket der heldigvis var flere, som var, fik nogle tips til, hvad man kan lave i byen. Efter et par timer i baren var de fleste gået i seng, men Jakob ville have det maksimale ud af sin tur, så han tog med nogle lokale folk ud i byens natteliv og kunne dagen efter ikke helt redegøre for, hvad der var sket, og hvornår han var kommet tilbage på hotellet.
Lørdag morgen stod vi op til blå himmel og solskin, og da Bull Ring stadig var lukket, fik vi tiden til at gå på nogle af byens markeder med små boder og stande samt i de mange butikker på New Street og de lidt mindre indkøbscentre i byen. De to færinger, Høgni og Morten, kom vidt omkring i løbet af formiddagen og var bl.a. ved at havne i en parade for homoseksuelle, men så fik de da også den oplevelse med hjem til Færøerne. Midt på dagen samledes de fleste af os på pubben Yard of Ale, der ligger lige overfor Britannia Hotel på New Street. Her måtte Jesper for første gang sande, at hans viden - eller mangel på samme - koster. Han kom til at diskutere med Øjvind, hvor mange mål Marlon Harewood scorede, mens han spillede for West Ham, og de i sæsonen 2005/06 slog Aston Villa med 4-0. Jesper var overbevist om, Harewood scorede alle fire mål, mens Øjvind mente, han nøjedes med at score de tre af målene. Nu havde Øjvind flere gange brilleret sig med sin store statistiske viden, så med mindre man er meget sikker i sin sag, ville de fleste have stoppet diskussionen der. Men som den ægte københavner Jesper er, gav han ikke op, og et væddemål kom i stand. Da Øjvind er nordjyde og stor fan af AaB, mens Jesper er medløber og tilhænger af Brøndby, blev præmien en spillertrøje fra en dansk klub efter eget valg. Ikke én af vi andre gav Jesper medhold, og selvom formanden via SMS fra flere fanklubmedlemmer hjemme i Danmark fik bekræftet, at Harewood scorede tre mål, mens Yossi Benayoun scorede det sidste i 89. minut, ville Jesper ikke give sig (vil man se, hvordan det gik, er her et link til fakta fra kampen). Det udnyttede formanden straks til endnu et væddemål - nemlig om udfaldet af næste dags kamp mellem AGF og Brøndby. Jesper fik lov at få både uafgjort og udesejr, mens formanden troede på sejr til De Hvide, og her blev en frokost sat på højkant.
Midt på eftermiddagen var der afgang til Villa Park, hvor en stadionrundvisning stod på programmet. Vi tog af sted i god tid, så der var mulighed for at få handlet ind i Aston Villas store butik ved siden af stadion, hvor der også var masser af gode tilbud, hvilket flere udnyttede til at fylde adskillige bæreposer. På The Holte mødtes vi med fans fra bl.a. Italien, Norge og Holland, og så var det tid til rundvisningen, hvor flere skulle se Villa Park for første gang. Selvom det altid er en fornøjelse at se Villa Park, er første gang noget særligt, og har man været på rundvisning mange gange, kan man altid nyde at se glæden hos dem, der får oplevelsen for første gang. Det bliver man aldrig træt af. I løbet af omkring halvanden time kom vi vidt omkring på stadion og fik fortalt en masse spændende oplysninger og anekdoter af vores guide. Han gjorde bl.a. en del ud af at fortælle, at der på den officielle hjemmeside for OL 2012 i London står, at Villa Park udvides til over 50.000 pladser, og skal man nå det inden OL, skal man snart i gang. Tidligere har der været snak om at vælte North Stand og bygge en ny tribune, men de nyeste planer går i stedet ud på at ombygge tribunen og lukke hjørnerne, så man ikke skal undvære en hel tribune gennem længere tid.
Efter rundvisningen gik vi tilbage til The Holte, hvor vi nød det gode vejr ved at spise aftensmaden udendørs med udsigt til Villa Park - ikke dårligt! Da det blev køligere, rykkede vi indendørs for at se spansk fodbold, inden turen gik tilbage til hotellet. Her fandt Jesper straks sin bærbare computer frem for at komme på Internettet og få svar på sit væddemål om Marlon Harewoods mål, og efterhånden som han fandt fakta på flere hjemmesider, erkendte han til sidst, at han havde tabt, og nu sandsynligvis må købe en AaB-trøje til Øjvind. Mens vi havde været ude på Villa Park, var flere Newcastle-tilhængere blevet indkvarteret på hotellet, så der var masser af fodboldsnak og godmodige drillerier i baren, indtil halvdelen af selskabet - 2 x Morten, Høgni, Jakob og Martin - drog ud i Birminghams natteliv og først var i seng ved 4-tiden, ligesom flere af dem stod op næste morgen med tømmermænd og alt for lidt søvn i kroppen.
Søndag morgen bød igen på solskin, og samtidig var det dagen, hvor udebanetrøjen til den kommende sæson skulle offentliggøres. Vi stod klar foran Aston Villas butik for at se trøjen, da Katrina, som vi kender fra de foregående ture til Birmingham, kom gående. Hun havde været ude på Villa Park for at hente trøjen, og inden hun gik ind i butikken, fik vi lov at se den - lidt før alle andre. Der var delte meninger om trøjen lige fra skuffelse til åbenlys begejstring. Bull Ring var endelig klar til at åbne igen, hvilket flere udnyttede - bl.a. havnede færingerne i en butik med ikke helt almindeligt undertøj til piger, men sådan kan det jo gå, når man ser noget, man ikke kender hjemme fra ø-samfundet.
Ved middagstid tog de fleste af sted til Villa Park. Da vi stod på New Street Station og var klar til afgang, opdagede Panduro pludselig, at han havde glemt sit medlemskort til fanklubben, så han måtte hurtigt tilbage til hotellet, men han nåede det lige, inden toget kørte. Det betød, at da vi kom ud til Villa Park, kunne vi alle komme ind i Houghton Suite, hvor der dog var stegende varmt, så flere valgte at gå udenfor igen, efter den første øl var drukket.
Kampen mod Newcastle var desværre også et farvel til Martin Laursen. Derfor havde vi medbragt omkring 200 Dannebrogsflag, som vi inden kampstart delte ud til de tilskuere, som stod omkring os. Så da Martin kom på banen for at sige farvel, var en del af Holte End klædt i rødt og hvidt, hvilket kameramanden da også fangede og viste på de to storskærme på Villa Park. Færøsk radio ringede til Høgni for at få en stemningsrapport fra engelsk fodbold, og så var vi ellers klar til at gå i gang. Da spillerne kom på banen, blev det store rulleflag bredt ud over Holte End, og så var der kick off på et fyldt Villa Park. Kampen blev aldrig den helt store spillemæssige oplevelse, og det undrede flere, at Newcastle var så passive, når de skulle have point for at overleve i Premier League. Men det lykkedes dem ikke, for Villa vandt 1-0 på et selvmål, og så kunne vi ellers håne Alan Shearer og hans spillere og sende dem ned i Championship, hvor spændende modstandere som Blackpool, Plymouth og Peterborough venter.
Som der er tradition for efter den sidste hjemmekamp i sæsonen, går spillerne en æresrunde for at sige farvel og tak til publikum. Aston Villas spillere blev ført an af Martin Laursen, som fik en sidste hyldest, og der var også slagsange til Gareth Barry i håb om, han tager endnu en sæson i klubben. Samtidig kunne Thomas bringe os resultaterne fra den hjemlige SAS Liga, hvilket ikke glædede Jesper, da Brøndby havde tabt 1-0 på Århus Stadion. Det var til gengæld til stor glæde for Søren og formanden, som deler passionen for AGF og Aston Villa, og formanden kunne glæde sig ekstra over den gratis frokost, der ventede forude som følge af Jespers andet tabte væddemål på turen.
Efter kampen skulle vi til Supporters Club Awards Night i Holte Suite. De var dog slet ikke klar til at lukke os ind, og der gik næsten en time, før festen kom i gang. Fra scenen bød protektoren for alle Aston Villas fanklubber, Dennis Mortimer, velkommen, og han gik straks i gang med prisoverrækkelserne. Stiliyan Petrov vandt prisen som Årets Spiller valgt af de officielle fanklubber. Desværre havde han prioriteret ferie højere end prisoverrækkelse, så vi måtte nøjes med en videohilsen. Den danske fanklub var nomineret i kategorien Årets ikke-engelske fanklub sammen med fanklubberne fra Norge, Polen og Belgien, men vi måtte desværre se nordmændene løbe med prisen - fuldt fortjent idet de har ca. fire gange så mange medlemmer som os, og er Aston Villas største fanklub overhovedet, ligesom de kan samle omkring 80-90 deltagere på deres rejser til Villa Park. Der går vist lang tid endnu, før vi når der til - også selvom Høgni starter en færøsk filial. Der blev uddelt flere andre priser i det meget kølige lokale i Holte Suite, hvor man ind imellem var nødt til at gå på toilet eller ud for at ryge for at få varmen.
Efter lang ventetid blev buffeten endelig åben, og da var folk blevet så sultne, at der ikke var mad nok - i hvert fald ikke med den sammensætning af retterne som det var planlangt, så flere fik nogle lidt sære anretninger. På det tidspunkt var tiden allerede så fremskreden, at flere begyndte at gå hjem, og det hestevæddeløb, der blev afviklet på storskærmen, blev derfor ikke det store tilløbsstykke. Torben blev den eneste fra den danske fanklub, som havde held med at vinde lidt penge, og da vi var gennem halvdelen af de seks løb, valgte vi at gå mod toget. Festen var på det tidspunkt ved at være døet ud, og det er tvivlsomt, om der nogensinde kom gang i det planlagte diskotek. Det er meningen, at en fest som denne skal være en tradition efter den sidste hjemmekamp i hver sæson, og det er også en rigtig god idé at samle fanklubberne på den måde, og forhåbentlig blev dette års fest bare ramt af en række begynderfejl, der er rettet næste år.
Idet vi på denne tur fløj med både SAS og Ryan Air, skulle folk også hjem på forskellige tidspunkter i løbet af mandagen. Johann og Martin havde valgt morgenflyet til Kastrup, så da vi andre stod op, var de allerede checket ud og på vej mod lufthavnen. Ved morgenmaden blev gårsdagens kamp naturligvis diskuteret, og Jesper konstaterede, at Zat Knight for en gangs skyld spillede en fejlfri kamp. Der er bare lige den hage ved det, at Zat Knight slet ikke spillede, og selvom Jesper forsøgte med alle mulige bortforklaringer, kunne han ikke redde sig.
Der var lidt tid til at få ordnet de sidste indkøb, inden vi udenfor hotellet tog afsked med Jakob og Thomas, som først skulle hjem sidst på eftermiddagen. På New Street Station var Øjvind ved at købe billet til Stansted, inden han blev klar over, vi denne gang havde en væsentlig kortere togtur foran os, idet vi bare skulle ud til lufthavnen i Birmingham. Her lykkedes det, trods en meget langsommelig arbejdsgang, at få alle checket ind, og så var det tid til, formanden kunne nyde sin frokost, betalt af Jesper. Flyveturen tilbage til Billund gik fint og noget hurtigere end planlagt, og så var det tid til at sige farvel og tak, og alle udtrykte begejstring over en god tur. Dermed var det slut på fanklubbens syvende tur til Villa Park. Kun den første endte med nederlag til Aston Villa, hvorefter det er lykkedes os at ramme seks sejre. Det var især til stor glæde for Panduro, som før denne tur havde set Villa live flere gange, men uden at opleve en sejr. Det fik han - og vi andre - så denne gang!