HSH Nordbank Arena er et rigtig lækkert 5-stjernet UEFA stadion.
Politiet var mødt talstærkt op iklædt kampuniform og benskinner og med hjelmen hængende klar i siden, hvis der skulle opstå optøjer.
Vagterne stod tæt for at sørge for, engelske og tyske tilskuere ikke kunne møde hinanden.
De mange engelske flag er et særligt kendetegn, når engelske klubber spiller ude i Europa.
Aston Villas spillere på vej ind til opvarmning.
Før HSV's hjemmekampe kører Lotto King Karl op i en lift foran nordtribunen og synger 'Hamburg meine Perle'.
De to mandskaber på vej ind til kampen. Aston Villa var i dagens anledning klædt helt i lysesblåt.
Stadion har plads til 57.000 tilskuere, når der anvendes ståpladser, mens kapaciteten til UEFA-kampe er 51.500. Så 49.121 tilskuere var ganske imponerende til en kamp uden den store betydning.
19-årige Barry Bannan med nr. 46 fik debut og ca. en halv times spilletid.
Det taler vist for sig selv...
Kun Martin O'Neill og enkelte af spillerne havde værdighed nok til at bevæge sig over og takke for opbakningen efter kampens afslutning.
Da Aston Villa i august 2002 blev slået ud af UEFA Intertoto Cuppen af franske Lille, var det samtidig begyndelsen på seks år uden deltagelse i europæisk fodbold. Men med 6. pladsen i 2007/08-sæsonen kvalificerede Villa sig til et gensyn med UEFA's sommerferie-turnering, og da holdet først skulle indtræde i 3. runde, var der forhåbninger om, at man forholdsvis enkelt kunne komme videre til UEFA Cuppen. Og med sejre over danske OB i Intertoto Cuppen og islandske FH Hafnarfjördur i kvalifikationsrunden til UEFA Cuppen gik det da også som håbet, og da bulgarske PFC Litex Lovech også blev besejret, var Aston Villa med i hatten, da der blev trukket lod til UEFA Cuppens gruppespil. Lodtrækningen resulterede bl.a. i en udekamp blot 150 km. syd for grænsen nemlig på HSH Nordbank Arena, hvor Hamburger SV ventede i den sidste og måske afgørende gruppekamp bare en uge før juleaften.
Efter rigtig mange danske Villa-fans havde været på plads i Odense, da det europæiske eventyr begyndte midt i sommerferien, var der forhåbninger om, at der også var mange, som ville tage den korte tur til Hamborg for at støtte holdet der, men planen om at køre af sted i bus eller måske bare minibus blev hurtigt droppet, idet blot fem medlemmer meldte sig til denne tur, hvor der ellers for meget få penge, og uden man skulle bruge flere dage på det, var mulighed for at opleve Villa live i en betydningsfuld kamp. Selvfølgelig kunne betydningen af kampen diskuteres, idet begge hold sammen med hollandske Ajax Amsterdam allerede var videre til næste runde, og Martin O'Neill havde da også valgt at lade flere profiler blive hjemme i Birmingham, da han udtog sin 20-mands trup til kampen.
Turen til Hamborg tog sin begyndelse i Fredericia, hvor Anton og Jan var ankommet fra henholdsvis Sjælland og Fyn og mødtes med de tre jyske deltagere Toke samt Torben og Michael, som bare to dage tidligere var vendt hjem fra fanklubbens succesrige tur til England og til 4-2 sejren over Bolton. I Fredericia hoppede vi sammen i én bil, og så gik turen ellers sydpå. Det kom dog som en overraskelse for Toke, at vi skulle til Tyskland, for han var kommet af sted uden pas og Euro, så han måtte leve på vi andres nåde, hvad angik udenlandsk valuta.
Vi var taget af sted i god tid, dels for at sikre os en god parkeringsplads, så vi kunne komme hurtigt hjem efter kampen, men lige så meget fordi, der til tider kan være rigtig meget kø på de tyske motorveje, og det ville jo være ærgerligt at komme for sent, fordi vi havde holdt i kø. Turen til Hamborg forløb dog fuldstændig problemfrit. Det vil sige, at for Anton blev det lidt et problem, at vi ikke gjorde holdt ved en rasteplads med indkøbsmuligheder, da han gerne ville have købt en sandwich, af frygt for de ikke solgte vegetarmad på stadion. Da vi havde parkeret bilen, var der stadig godt to timer til kick off, så vi gik rundt for at kigge på området, og Toke og Anton fik den første øl, mens Anton samtidig blev mere og mere bange for, han ikke ville få noget at spise hele aftenen... Så mens Jan og Torben gik ind på stadion, da portene åbnede, gik Toke, Anton og Michael ud for at finde noget mad. Og heldigvis for Anton lå der en grillbar ikke langt fra stadion, hvor der var mulighed for at købe pommes frites og kartoffelsalat til vegetarmaven, mens Toke og Michael fik en omgang 'currywurst'.
Til kampen havde Aston Villa fået tildelt tæt på 3.000 billetter. Vi havde fået pladser på nederste niveau, så det var ikke til at se, hvor mange Villa-fans der rent faktisk var på stadion, men da vi alle var kommet ind på stadion, kunne vi i hvert fald konstatere, der var mange i køen for at købe varm kakao og kaffe. Det var også meget forståeligt, for der var ret koldt - termometeret på stadions ene storskærm viste 4 grader. Når der er kampe i Bundesligaen på HSH Nordbank Arena, kan alle tilskuere - også dem, som er klædt i udeholdets farver - bevæge sig frit rundt på stadion, men til kampen mod Aston Villa var der sat store afspærringer op, så udeholdets fans var klart adskilt fra de tyske tilskuere. Desuden var der rigtig mange kampklædte politibetjente på plads i udeholdets område, ligesom der holdt politibiler og mandskabsvogne alle steder udenfor stadion. Der blev bestemt ikke taget nogen chancer i kampen mellem et tysk og et engelsk hold!
Nogen chancer tog HSV's træner Martin Jol heller ikke, og han stillede således i stærkeste opstilling med bl.a. de to kroater Mladen Petric og Ivica Olic i angrebet. Martin O'Neill havde som tidligere nævnt valgt at spare en del af sine profiler, så han havde foretaget otte udskiftninger i forhold til de 11, som begyndte på banen fire dage tidligere mod Bolton - kun Steve Sidwell, Luke Young og Carlos Cuéllar havde beholdt deres pladser blandt de startende. Til gengæld var der så blevet plads til spillere som Nathan Delfouneso, Zat Knight og Moustapha Salifou i startopstillingen, mens spillere fra Villas ungdomsafdeling fyldte op på bænken. Aston Villa begyndte i en 4-5-1 formation med Marlon Harewood som eneste angriber, og da han - som de øvrige reserver - har skuffet flere gange tidligere i sæsonen, havde vi bange anelser, da kampen gik i gang. Vores frygt var begrundet, og efter bare en halv time var kampen reelt afgjort. HSV førte på det tidspunkt 2-0; Petric og Olic havde hver scoret et mål, mens Harewood til gengæld var blevet dømt offside tre gange...
Kort før pausen fejlvurderede Villas reservemålmand Brad Guzan fuldstændig et langskud fra Marcell Jansen, men heldigvis reddede træværket for Villa, der således "kun" var bagud med 0-2 ved pausen. Var spillet på banen dårligt og usikkert, var stemningen i udeholdets hjørne på stadion til gengæld helt fantastisk. Normalt er området ståpladser, men i anledning af at der var tale om en UEFA Cup-kamp, var der sat midlertidige sæder op. Det var sæder af metal, hvor ryglænet kunne bukkes ned på selve sædet. De tilrejsende tilskuere fandt hurtigt ud af, at når man bukkede ryglænet ned og stillede sig på det, så kunne det lave en enorm larm, når man hoppede op og ned, og ryglænet bankede ned mod sædet igen og igen. Med denne meget støjende adfærd kombineret med diverse slagsange forsøgte vi at sætte gang i Villas spillere, der i dagens anledning var klædt helt i lyseblåt, men det hjalp ikke, og som 2. halvleg skred frem, døde stemningen mere og mere ud.
12 minutter efter pausen blev kampen endegyldigt lukket. Fra eget straffesparksfelt sendte Joris Mathijsen en lang aflevering af sted mod Olic, og igen lykkedes det ikke for Carlos Cuéllar at få fat i bolden, og så stod der 3-0. Kort tid efter blev Villa tvunget til at skifte en skadet Craig Gardner ud, hvilket gav debut til Barry Bannan, som fyldte 19 i begyndelsen af december. Syv minutter før tid fik vi så endelig det mål, der var blevet det eneste succeskriterium, efterhånden som kampen var skredet frem. Moustapha Salifou sendte en bold ind i feltet, hvor den ramte Delfouneso og gik i mål. Minuttet senere fik Steve Sidwell sit andet gule kort og måtte forlade banen, men alligevel var Villa meget tæt på at reducere yderligere mod kampens slutning. Desværre tilfaldt chancen Marlon Harewood, og som så ofte før evnede han ikke at omsætte chancen til et mål, så det endte med en 3-1 sejr til et stærkt spillende hjemmehold, og dermed sluttede Aston Villa som nr. 3 i gruppen men gik alligevel videre til sekstendedelsfinalerne i februar 2009.
De fleste spillere forlod hurtigt banen - sikkert skuffede over deres sørgelige præstation - men enkelte viste dog en smule værdighed og kom over og klappede af de tilrejsende tilskuere. Vi forlod hurtigt vores pladser på stadion og gik mod parkeringspladsen for at få lidt varme i fødderne. Det viste sig, at det var givet godt ud at ankomme tidligt til stadion, for vi var meget hurtigt på motorvejen mod nord. Mens vi andre kunne se frem til en varm seng derhjemme, kunne Anton se frem til at skulle tilbringe et par timers ventetid i Odense, før hans tog til København kom. Så på vej hjem i bilen sad han skiftevis og drømte om en punktering, der kunne forlænge hans tid i Jans varme bil og samtidig forkorte ventetiden udenfor en aflåst banegård, eller at han i Odense vil møde en rigtig lækker pige, som vil invitere ham med hjem i sin varme lejlighed. Ingen af delene skete dog, så vi kom nemt og smertefrit tilbage til de parkerede biler i Fredericia, så de jyske deltagere kunne fortsætte hjemturen, mens Anton en halv times tid senere blev overladt til sig selv foran banegården i Odense. Så mens vi andre gik i seng hjemme hos os selv, gik Anton rundt i to timer for at kunne fastholde en nogenlunde kropstemperatur, inden hans tog endelig kom og bragte ham hjem til København.
Endnu en tur til en af Aston Villas kampe var dermed slut for den danske fanklub. Selve kampen var bestemt ikke nogen nydelse, men forhåbentlig giver det bonus på sigt, at O'Neill valgte at stille med sine reserver, som på ingen måde greb chancen for at bevise, de skal med i startopstillingen igen en anden gang. Heldigvis kunne vi glæde os over at have besøgt et rigtig lækkert stadion og set et sprudlende HSV-hold, men det var vist også, hvad der var at glæde sig over på den tur.