Aston Villa-Bolton, 12.-15. december 2008

Mens de fleste danskeres hverdag var præget af juletravlhed, gaveindkøb, æbleskiver, julefrokoster, gløgg og hvad der ellers hører december måned til, valgte fire danske Aston Villa-fans at tage fire dage væk fra juleforberedelserne og på en forlænget fodbold-weekend i Birmingham. Det var fanklubbens sjette tur til Birmingham, men selvom der var mange nye og spændende ting på programmet, kunne turen desværre kun tiltrække fire deltagere. Da der var tale om en lørdagskamp, var Ryan Air's billige billetter fra Billund desværre ikke en reel mulighed, så endnu en gang måtte vi betale for de dyrere flybilletter hos SAS, og endnu en gang måtte de jyske deltagere meget tidligt op for at være klar til afgang fredag morgen.

Som der efterhånden er tradition for, mødtes vi ved Starbucks, hvor Torben og formanden fik deres morgenkaffe, mens de ventede på Jesper og Michael A. Ventede gjorde også en masse fotografer og journalister, da der gik rygter om, Stein Bagger ville ankomme fra USA, men ham mødte vi nu ikke lige på vores vej. Til gengæld mødte vi den afgående brøndby-træner Tom Køhlert, og som Michael A. bemærkede, så ser han faktisk ud i virkeligheden, som han gør på tv - så kan folk lægge i den kommentar, hvad de vil!

Turen til Birmingham gik uden problemer, og da vi ankom til Britannia Hotel, var det ene værelse allerede klar, så vi kunne komme af med bagagen, inden den traditionelle ranch burger ventede på Yard of Ale lige på den anden side af vejen. Herefter gik turen lidt rundt i den julepyntede by - ja, gik og gik er måske så meget sagt, for inden turen var Michael A. kommet til skade med sin ene menisk, så han haltede som en anden gammel mand og blev hurtigt offer for mange spydigheder. Da vi kom tilbage på hotellet, kunne de pludselig ikke finde vores andet værelse i deres reservationssystem, men efter formanden havde været oppe efter sin bekræftelse, lykkedes det, så vi alle kunne få en seng at sove i. Og da flere jo havde været meget tidligt oppe, blev chancen for en powernap grebet, inden vi sidst på eftermiddagen drog af sted mod Villa Park.

Der stod rundvisning på Villa Park på programmet, men pga. en større ulykke på motorvejen tidligere på dagen var en bus med deltagere ikke nået frem, så vi blev kun ni deltagere, som fik en rundvisning af guiden Pete Haden, som vi før har haft fornøjelsen af på flere af vores ture. Det var rigtig flot at se Villa Park i mørke med projektørene tændt - kun for vores skyld. Vi fortalte Pete, at vi til kampen næste dag havde lejet en executive box på North Stand, så han ville lige vise os, hvor det var. Der var allerede dækket fint op i boksen, men Jesper synes åbenbart ikke, det var godt nok, så han var ved at vælte bordet, men det lykkedes at begrænse skaderne. På vores rundvisning kom vi også forbi de nye og super-flotte lokaler i Trinity Road. De små rum, lounger m.v., der tidligere var der, er revet ned, og der er lavet nogle store og meget lyse lokaler, hvor sponsorer, bestyrelsesmedlemmer osv. spiser før kampene. Som noget nyt kan også almindelige fans købe sig en plads i lokalerne for en enkelt kamp, hvis man har økonomien i orden.

Prikken over i'et på vores rundvisning kom, da vi kom ud fra Trinity Road og gik tværs over spillernes parkeringsplads. Det var nemlig lige på det tidspunkt, spillerne ankom for at parkere deres biler, inden de i bus skulle videre til et hotel i Birmingham. Vi fik os en god snak med Martin Laursen bl.a. om hans saksespark i landskampen mod Malta i oktober måned. Vi sluttede af på The Holte, hvor vi fik en hyggelig snak med vores guide Pete, som lovede at komme på besøg i Danmark, hvis Villa trækker AaB eller FC København senere i UEFA Cuppen. Tilbage på hotellet var der vild gang i en julefest med stort diskotek, men det lykkedes for alle at falde i søvn til sidst.

Lørdag var den store kampdag. Jesper havde taget sin bærbare computer med, men noget uprofessionelt - især fordi han arbejder i en landsdækkende radio- og tv-kæde - havde han ikke fået kabel eller adapter med, så han kunne lade den op, og da der var jordforbindelse på hans medbragte kabel (til danske stikkontakter), var det ikke sådan lige at finde en adapter, der passede, men så fik han da lørdag formiddag til at gå med det - og fandt til sidst også et kabel, der i den ene ende passede til hans strømforsyning og i den anden ende til de engelske stikkontakter. Og da Michael A. også fandt et knæbind til sit dårlige knæ, var dagen jo egentlig kommet ret godt i gang. Det sluttede dog brat, da hotellets brandalarm pludselig gik i gang. Det viste sig dog at være en fejl, men så blev vi da lige vækket fra middagssøvnen, og det var ikke sidste gang, det skete...

Af hensyn til Michael A.'s dårlige knæ tog vi en taxa ud til Villa Park, hvor vi skulle være allerede kl. 13, da vi skulle spise i vores executive box før kampstart. Der var dog lige tid til at handle lidt i Villas butik ved stadion, mens formanden besøgte klubbens billetkontor. Et par af fanklubbens medlemmer havde valgt ikke at tilmelde sig turen til UEFA Cup-kampen i Hamborg ugen efter, fordi de mente, de kunne arrangere noget bedre selv, men da de så pludselig ikke kunne få billetter, kunne fanklubben godt bruges alligevel (en lille stikpille til Pandus ;-) ), og så forbarmede formanden sig over dem og skaffede yderligere to billetter, som han endda afhentede personligt, så de ikke blev forsinkede i juleposten.

Da klokken nærmede sig 13, var det tid til at finde vores pladser på North Stand. Formanden gik dog hurtigt igen, da han skulle til et møde i den anden ende af stadion, hvor alle formænd for Aston Villas fanklubber var inviteret. Udenfor North Stand løb han ind i Aston Villas amerikanske bestyrelsesmedlem, General Charles C. Krulak, samt Paul Faulkner, som vel nærmest kan betegnes som direktør / daglig leder i Aston Villa. Generalen vidste udmærket godt, der var dansk besøg på North Stand, så han spurgte formanden, hvilken boks vi sad i, så mens formanden gik videre, fik Jesper, Torben og Michael A. pludselig fint besøg, da Krulak og Faulkner bankede på til boks nr. 12. Og det var ikke sidste gang, der blev banket på til boksen, for mens de tre sad og fulgte Middlesbrough - Arsenal på deres eget tv, kom tjenerne igen og igen forbi for at sikre sig, der ikke manglede noget af mad eller drikkevarer i boksen. Fantastisk service...

Til mødet for fanklubbernes formænd i Houghton Suite var der også god servering - masser af god mad og fri bar - og udover repræsentanter fra knap 20 af Aston Villas i alt 70 fanklubber, deltog også Alan Perrins, som er ansat til at tage sig af alt omkring fanklubberne, Russell Jones, som er chef for marketingsafdeligen, Nicola Keye, som leder salgsafdelingen herunder billetsalget, samt Lee Preece, som er projektmanager og bl.a. er ansvarlig for alt omkring transport, parkering etc. i f.m. hjemmekampene på Villa Park. Med til mødet var også General Charles C. Krulak og Paul Faulkner, så man kan roligt sige, det var de store kanoner, der var trommet sammen. Der blev snakket meget omkring billetter til Villas kampe, og vi fik forklaret, hvordan fanklubberne nu kan købe billetter, den dag salget åbner for sæsonkortindehavere, og at der til alle hjemmekampe er reserveret 500-1.000 billetter udelukkende til fanklubberne, mens tallet er 75-150 billetter til udekampene. Der blev også snakket om billetter til kampe i pokalturneringerne og Europa Cuppen, der blev snakket om et fast mødested på Villa Park, hvor fanklubberne kan samles før og efter kampene, og der blev snakket en del om det trafikkaos, der er efter alle hjemmekampe. General Krulak bragte en hilsen fra klubejer Randy Lerner og takkede for det enorme arbejde, der gøres i fanklubberne, ligesom han fortalte om, hvordan vi alle - alle i klubben og alle dens fans - skal arbejde sammen mod det fælles mål: Gentagelse af mesterskabet og sejren i Europa Cuppen i begyndelsen af 80'erne. Til mødet præsenterede Aston Villa desuden en række nye 'Lions Club' merchandiseprodukter, der er lavet eksklusivt for fanklubberne.

Selve kampen mod Bolton var en fornøjelse. Vi sad i en varm boks med bløde sæder, god udsigt og kaffe m.v. inden for rækkevidde, og selvom Bolton startede bedst og kom foran 1-0 og var meget tæt på 2-0, endte kampen fuldt fortjent med en hjemmesejr på 4-2, efter især Ashley Young og Gabriel Agbonlahor endnu en gang havde vist forrygende spil. Det var rigtig fedt at opleve kampen på den måde, som vi gjorde, og det kostede kun ca. 85 kr. mere pr. person end en billet til Holte End.

Da kampen var færdig, og vi havde fået betalt vores regning i baren, tog vi opstilling ved spillernes parkeringsplads for at få nogle autografer. Selvom det ikke var specielt varmt, var flere af spillerne flinke til at stoppe op og skrive, mens andre til gengæld havde meget travlt med at komme hjem i varmen. Efter noget tid gik vi selv over på The Holte for at få varmen, men Jesper valgte dog at blive stående ved parkeringspladsen i håb om at få yderligere et par autografer. På The Holte mødte vi et par af heltene fra mesterholdet i starten af 80'erne; Dennis Mortimer og Tony Morley. Mortimer var meget interesseret i at høre om den danske fanklub, mens Morley til gengæld var dybt taknemmelig over, at vi spurgte efter hans autograf. Han takkede os flere gange og virkede som en utrolig rar person - modsat mange af nutidens stjerner, som går mere op i smarte fodboldstøvler, imagepleje og dyre biler og ikke har to minutter til at glæde deres fans med et smil eller en autograf. Senere dukkede Jesper også op i The Holte, og hvad havde han så fået ud af sin tålmodighed ved spillernes parkeringsplads...!? Såmænd en autograf fra franskmanden Didier Agathe, som i efteråret 2006 blev noteret for seks kampe på Villas førstehold - alle som indskifter.

Efter vi havde set Tottenham mod Manchester United på The Holte og var blevet underholdt af en gruppe meget berusede Villa-fans, gik vi tilbage til Villa Park, hvor der var julefest i Trinity Road Lounge med traditionel engelsk julemad, bl.a. kalkun og 'plum pudding', på menuen. Jack Woodward fra AVTV var aftenens toastmaster, og sammen med Paul Faulkner skulle han afsløre, hvem der var blevet valgt til protektor for alle Aston Villas fanklubber. Det var endt med, at Dennis Mortimer havde vundet afstemningen foran Paul McGrath og Gordon Cowans, og til stående klapsalver kom Mortimer på scenen og takkede for sit nye hverv. Til julefesten var udstillet flere pokaler fra Villas samling bl.a. den fra Europa Cuppen for Mesterhold, der blev vundet i 1982, så der blev taget en masse billeder af og med de flotte pokaler. Senere på aftenen var der uddeling af en række flotte præmier. Der var blevet solgt lodsedler til et lotteri, hvor overskuddet tilfalder Acorns. Hovedpræmien var to billetter til Directors Box med spisning m.v. til en af Villas hjemmekampe, men der var også signerede trøjer og en af Olof Mellbergs fodboldstøvler fra hans sidste sæson i klubben - i øvrigt "makkeren" til den støvle, formanden fik i 30-års fødselsdagsgave. Desværre var der ingen af os, som vandt noget, men vi kunne da glæde os over at have støttet den gode sag. Udover Dennis Mortimer var andre tidligere spillere også med til julefesten; Peter McParland, som scorede begge mål, sidst Aston Villa vandt FA Cuppen (2-1 over Manchester United i 1957), og som i alt spillede 340 kampe og scorede 120 mål for Villa tilbage i 1952 og ti år frem. Også Bobby Thomson, som flere kender som en af Jack Woodwards medkommentatorer på AVTV, og som spillede 171 kampe og scorede 70 mål for Villa i 1959-63, var med til festen, så det var nogle ægte legender, man havde fået til at møde frem.

Da festen nærmede sig en afslutning, og vi havde fået nok af DJ'ens musik, tog vi tilbage til hotellet. Vi så alle frem til en god nats søvn, men desværre kunne Jesper og Michael A. ikke komme ind på deres værelse, og de måtte tilbage i receptionen for at få ordnet deres nøglekort. Da alle så endelig var kommet i seng, gik brandalarmen i gang! Flere af hotellets gæster var meget rolige og sikre på, det var det fejl, men mens Torben valgte af blive på værelset for at være klar til at tage diverse værdigenstande med ud, hvis der virkelig var brand, gik Michael A., Jesper og formanden ned i receptionen, hvor personalet efter noget tid fandt ud af, det bare var en fejl, og så kunne vi alle gå tilbage til den stadig varme seng.

Grundet det sene tidspunkt vi kom i seng på aftenen forinden, sov vi så længe, som vi nu kunne søndag morgen. Der var lagt op til en rolig og afslappende dag, og vi startede da også med at gå på café og få noget kaffe, varm kakao, jordbærtærte, scones m.v. Ellers gik timerne med at gå rundt og kigge på det tyske julemarked, der fyldte en stor del af området omkring byens rådhus, inden vi om eftermiddagen gik til Broad Street for at se de to tv-kampe, der var på programmet. Det blev også til en omgang bordfodbold - Jylland mod Sjælland - hvor sjællænderne Jesper og Michael A. til sidst løb af med sejren efter en meget tæt omkamp, og kun fordi den jyske målmand stod og kogte i sit mål i stedet for at følge med i spillet ude på banen! Akkurat som Casino-Jimmy på det hold, han følger i Superligaen... Aftensmaden blev en omgang KFC fastfood, inden vi gik i biografen for at se Transporter 3. På grund af den meget lave kurs på de engelske pund og en lavere pris på biografbilletter end i Danmark, kostede det under 40 kr. for en billet, så det var helt perfekt, og en god omgang action og nogle heftige biljagter var en fin afslutning på en meget afslappende dag.

Mandag var sidste dag i Birmingham, så efter at have pakket sammen, skulle de sidste indkøb af julegaver foretages, ligesom det også blev til et sidste besøg i Aston Villas butik, hvor Jesper pludselig endte som levende mannequin i vinduet. Der blev handlet DVD'er, tøj, parfume m.v. i stor stil, men det er absolut også sjældent, det engelske pund står så dårligt i forhold til den danske krone, og da englænderne samtidig havde sat momsen ned, kort før vi kom derover, var det virkelig en gunstig situation for os at handle ind i.

Efter at have fået fyldt poserne godt op - Michael A. måtte endda investere i en ny rygsæk for at have plads til det hele - og hentet bagagen på hotellet, tog vi toget ud til lufthavnen. Der var en del ventetid i sikkerhedskontrollen, hvor en flok turbanklædte og ikke-engelsktalende mennesker ikke fattede, hvad de skulle og ikke skulle, men til sidst kom de igennem, så de kunne komme videre til Islamabad, og der kunne blive plads til os andre i sikkerhedskontrollen. Jesper, som var meget stolt over, hvordan han i Kastrup på udrejsen var gået gennem uden problemer, blev naturligvis hevet til side til ekstra kontrol, og bagefter forsøgte han ihærdigt at overbevise os andre om, at det altså var helt tilfældigt, at de lige havde valgt ham.

Turen hjem til Danmark gik fint, og i ankomsthallen i Kastrup blev Jespers far vist noget overrasket, da han spurgte til, hvad Jesper havde spildt på denne tur (man kan læse de tidligere referater for at se, hvordan hans "synderegister" ser ud...), og ingen af os kunne komme i tanke om, han havde spildt noget. Så på alle områder havde det været endnu en rigtig god tur, og vi kunne ønske hinanden en glædelig jul, inden vi drog hver til sit.