Torben, Rasmus, Jan og Henning ankom sent torsdag aften - så sent, at baren på hotellet var lukket. Men med hjælp fra et nærliggende supermarked fik de hurtigt lavet deres egen minibar!
Velbekomme! The Shakespeares kæmpe burger er så stor, at Henning næsten kan gemme sig bag den.
Vores guide foræller lidt om Marston's Brewerys historie.
På rundtur i bryggeriet blandt masser af åbne kar med gærende øl.
Mens øllet står og gærer, fristes man dog ikke lige til at stikke en krus ned og smage på de våde varer.
Der var god tid til spørgsmål bl.a. om forskellene til nyere og mere moderne bryggerier, hvor man eksempelvis ikke ser de åbne kar.
Dem, som har været med på tidligere ture, kan måske genkende Copthorne Hotel til venstre i billedet. Den store bygning ved siden af er første del af det kæmpe byggeri på Paradise midt i Birmingham. Hele området forventes at være færdigbygget i 2025.
De obligatoriske burgere og hot dogs indtages i fornem stil.
En noget anderledes hot dog end man kender det fra den danske grillbar; bacon, løg og ost er ingredienserne her.
Klar til kamp - fra højre er det Andy, Jan, Henning, Rasmus og Michael.
Der er nu noget særligt ved aftenkampe under en sort himmel.
Torben, Jan, Rasmus og Henning lørdag aften mens humøret stadig var højt - men forude venter næseblod og midlertidig tinnitus!
Aston Villas første sæson i Championship bød desværre ikke på en hurtig tilbagevenden til Premier League, og med en 9. plads cirka halvvejs gennem sæsonen som den bedste placering var det faktisk aldrig rigtig tæt på. Bedre så det ud i anden sæson, hvor holdet fra 13. runde og frem med få undtagelser lå placeret blandt de seks bedste hold i rækken, der havde mulighed for oprykning. Så der stod meget på spil, da Leeds United gæstede Villa Park i fjerdesidste runde i sæsonen 2017/18. Kampen blev spillet en fredag aften, og dermed var der mulighed for at lave en kort og billig tur til Birmingham, hvor man kunne tage af sted fredag formiddag og hjem igen lørdag og dermed nøjes med en enkelt overnatning.
Men endnu en gang må vi sande, at enten har vi ikke den gyldne formel på, hvordan vi får danske Aston Villa-fans med på Villa Park, eller også er der bare ikke mange af dem, som gider rejse til England og se deres hold live. På vores seneste tur - et lokalopgør mod Birmingham, hvor datoen havde været kendt næsten ti måneder i forvejen - kunne vi kun lokke syv medlemmer med, og denne gang, hvor der var en oprykningsplads på spil, kunne vi kun trække det op på ni deltagere. Og af de ni var der faktisk kun to, som havde valgt den korte model med kun én overnatning, så det er nok ikke det, vi skal satse på fremadrettet. Nogle havde valgt at forlænge turen og tage en forlænget weekend i Birmingham, mens andre havde taget en lidt længere tur og var begyndt allerede tirsdag aften med hjemmekampen mod Cardiff, hvor Aston Villa med en sejr havde sikret, der var masser på spil mod Leeds tre dage senere.
Fredag eftermiddag skulle vi alle have været samlet første gang, men Andy var blevet forsinket i Amsterdam og nåede ikke frem til hotellet, før vi andre drog af sted mod Marston's Brewery i Wolverhampton, hvor vi skulle have en rundvisning og smagsprøver på den lokale øl. På bryggeriet anvendes åbne kar til gæring af øllet, og der var enighed om, det ikke så specielt appetitligt ud i de forskellige kar, uden nogen dog blev frataget lysten til at drikke øl. Efter en fortælling om bryggeriets historie, en rundvisning i produktionen, fremvisning af råvarer m.v. var det tid til smagsprøver, hvor der var tre varianter af den lokale bryg. Udgangspunktet var en halv pint af hver slags, men vores guide lagde ikke skjul på, at han ikke kunne tælle, så der var frit spil i baren - dog kun blandt de tre udvalgte øl, hvilket ikke alle var tilfredse med. Den øl, der brygges på Marston's Brewery, er nemlig såkaldt 'cask ale', der bl.a. er kendetegnet ved den manglende kulsyre i forhold til den typiske øl, vi kender hjemmefra, ligesom cask ale serveres nogle grader varmere end en "almindelig" øl. Så der var meget delte meninger om slutproduktet, men det var en oplevelse at prøve, og glassene blev da også tomme, før vi returnerede til Birmingham og Britannia Hotel, hvor Andy og Torben ventede. Det viste sig, Andy - som var med på sin første fanklubtur - faktisk var lokal og havde boet i Birmingham, før han for nogle år siden flyttede til Danmark, og sammen med sin ven Mark, som vi også hilste på, og som stadig bor i Birmingham, havde han tidligere haft sæsonkort til Villa Park. Så ham skal vi helt sikkert have med på tur igen, så vi kan få noget lokalkendskab - mere end hustypen "shitholes"...!
Efter et kort ophold på hotellet fik vi presset syv mand i en taxa og kørte af sted mod Villa Park. Her ville Michael betale for taxaen, men hans £10 sedler var udgået den 1. marts, så andre måtte træde til - både med betaling for taxaen og senere med betaling for mad til Michael, der må hjem og bytte til nye og gangbare sedler. Det var først tid til et besøg i merchandise-butikken, hvor Rasmus fik mere stoppet i den fyldte taske, han måtte slæbe rundt på, uden han dog selv ejede noget af indholdet. Efter butikken ventede aftensmaden - den obligatoriske burger, eller hvad med en hot dog med ost, løg og bacon! Selve kampen var i 1. halvleg spil til et mål. Aston Villa sad på alt, og det var uforståeligt, vi kun førte 1-0 i pausen. I 2. halvleg kom Leeds mere med i kampen, og grundet føringen på kun ét mål blev det helt unødvendigt spændende, som tiden gik, men det lykkedes at køre sejren hjem, og de tre point betød, Aston Villa som minimum er sikret en plads i play off-spillet om en plads til Premier League, hvis den direkte oprykning glipper.
Sejren var i hus, og vi forlod Villa Park, men derefter var det ikke nemt at blive enige om, hvad der skulle ske. Tidligere er vi gået i The Lions Club eller på The Holte, men begge dele var lukket til denne kamp, så Johann, Martin og Carsten gik af sted mod togstationen, mens vi andre ikke kunne blive enige, om vi skulle med tog retur til byen, eller gå til et nærliggende hotel, som nogen måske kendte beliggenheden af, og drikke en øl der. Så det endte med noget helt tredje, nemlig pubben The Swan & Mitre, der ligger lige over for togstationen i Aston, så vi nemt kunne holde øje med køen til toget. Pubben lignede noget, der kun har åbent de cirka 20-25 gange om året, Aston Villa spiller en hjemmekamp, men der var da øl i hanerne, og en sofa at sidde i, og da vi havde fejret sejren og drukket ud, var køen væk, og vi kunne tage toget tilbage til centrum af Birmingham. Her valgte flere at fortsætte festen på The Shakespeare, hvor der blev drukket øl helt frem til lukketid.
Hvor der fredag morgen havde været store udfordringer med at få adgangen til morgenmaden på Britannia Hotel, hvor personalet påstod, vi ikke havde betalt, og der kun blev lukket op til æg, bacon og kaffe, fordi de til sidst blev trætte af at diskutere med Rasmus, var der heldigvis kommet styr på det lørdag morgen, hvor vi i ro og mag kunne få noget at spise, inden det allerede var tid til at sige farvel. Andy og Michael skulle af sted mod lufthavnen, hvor de skulle til henholdsvis Amsterdam og Frankfurt, før turen gik videre til Danmark, mens dagen for de øvrige stod på lidt formiddagsshopping, inden der også var masser af tv-kampe på programmet.
Lørdag aften var det så tid til den indiske aftensmad, der er blevet lidt af en tradition på vores ture til Birmingham. Indtil nu har Jan og Rasmus ikke rigtig kunnet få maden stærk nok, og selvom de har bestilt de stærkeste retter fra Manzils menukort, og tjeneren altid undrende har spurgt, om de virkelig ville have så stærk mad, så har de altid spist maden med største fornøjelse. Og vi andre har siddet med vores mad og tænkt, at på et tidspunkt må de få nok, som det skete for Thomas i 2013 under et efterhånden legendarisk besøg på Manzils. Men denne gang skete det så, og Jan og Rasmus fandt ud af, hvordan Thomas havde det dengang - ja, måske endda mere end det, for det endte med, Jan fik næseblod, og Rasmus fik hylen for øret, før de til sidst måtte give fortabt og levne resten af maden. Så maden kan altså blive for stærk!
Nu må de næste uger vise, om det ender med direkte oprykning, eller vi skal ud i play off, før vi ved, om det næste sæson igen er Ipswich, Hull og Brentford, vi skal se på Villa Park, eller om vi igen kan nyde kampe mod Liverpool, Tottenham og Chelsea. Uanset hvad skal den danske fanklub nok komme på besøg, og heldigvis er vi en trofast gruppe, som hygger os med fodbold, burgere, øl og masser af godmodige drillerier - men vi har plads til flere, og forhåbentlig vil andre ligesom Andy på denne tur benytte vores ture til at tage med ligesindede til fodbold på Villa Park. Og mon ikke vi også får Henning lokket med igen, selvom han flere gange sagde, at det her var hans sidste tur. Vi andre er ret sikre på, han slet ikke kan undvære det!