FA'n Cup 2008, 30. august 2008

FA'n Cup 2008
Vi skyndte os at få tage holdbilledet, inden Toke dukkede op, og for at gøre det lidt kønnere at se på, lod vi vores tilhængere Trine og Heidi komme med på billedet.
FA'n Cup 2008
Der hviles ud og snakkes taktik efter nederlag i åbningskampen mod Newcastle.

FA'n Cup 2008
Kasper reducerer til 1-2 på straffespark i vores kamp mod Real Madrid.

FA'n Cup 2008
Christian i kondisko og med Barry på ryggen skal have bolden sendt videre til Kasper inde på midten, før Real Madrid-spilleren når den.

FA'n Cup 2008
Bolden på vej ind i feltet efter hjørnespark.

FA'n Cup 2008
Kasper fører bolden frem, mens Anton rykker fri på fløjen.

FA'n Cup 2008
Kasper har afdriblet hele Atletico Madrids forsvar og scoret sejrsmålet i vores første sejr nogensinde.

FA'n Cup 2008
Christian er jublende lykkelig efter en dag med stor personlig succes i form af en scoring og et tilkæmpet straffespark.

FA'n Cup 2008
Det obligatoriske holdfoto hvor alle spillerne nu er med. Bagerst fra venstre er det Andreas, Toke, Kasper, Christian, Henrik og Anton. Forrest er det Michael A., Jesper, Jan og formanden, Michael B.

FA'n Cup 2008
Finalen mellem Arsenal og Liverpool blev afgjort på straffespark.

FA'n Cup 2008
Michael A. blev den eneste fra vores hold, som fik en præmie med hjem, da han vandt en taske for at have taget dagens første hjørnespark.

2008-udgaven af FA'n Cup var tredje gang, fanklubben stillede med et hold, efter vi pga. for få tilmeldinger ikke deltog sidste år. I 2005 endte vi med nul point og en målscore på 0-7 efter tre kampe, mens det gik lidt bedre i 2006; et enkelt point og en målscore på 4-9. Så i år var succeskriteriet at hente vores første sejr, og med hele 11 spillere på holdet - bl.a. havde vi i år en målmand med - kunne vi mønstre vores hidtil største hold og dermed godt med udskiftningsmuligheder. Samtidig var der på årets hold også flere, som spiller fodbold til dagligt, så der var på forhånd store forventninger.

Årets turnering blev afholdt af Liverpools fanklub og foregik i Middelfart, og som sædvanlig var det i høj solskin. Også som sædvanlig, fristes man til at sige, blev vi i år ramt af afbud i sidste øjeblik, idet Løbner efter at have været besvimet om morgenen havde fået at vide på skadestuen, at han lige skulle holde sig i ro. Men med ti mand tilbage i truppen var vi heldigvis stadig spillere nok.

Vi var kommet i pulje med Newcastle samt to de "spanske" hold Real Madrid og Atletico Madrid, og vi lagde ud med et engelsk opgør mod Newcastle. Christian og formanden meldte sig hurtigt til at begynde på bænken, og da Toke var blevet lidt forsinket, gav det sig selv, hvem der skulle begynde på banen. Det blev til en 2-3-1 opstilling med Jan på mål, Henrik og Andreas i forsvaret, Jesper, Kasper og Anton på midtbanen og så Michael A. på toppen. Kampen begyndte meget lige, og begge hold havde nogle gode chancer. Jan stod dog rigtig godt i vores mål, og det var tydeligt, at det hjalp holdet meget at have en målmand med igen, hvad vi havde manglet meget for to år siden. I den anden ende af banen havde især Kasper flere gode afslutninger, men bolden ville ikke ind. Og så lige pludselig, nærmest ud af ingenting, kom Newcastle foran 1-0! Vi var dog stadig godt med og havde ikke opgivet håbet om at få point ud af kampen. Friske kræfter blev skiftet ind, men så lykkedes det igen Newcastle at overliste Jan i vores mål. Heldigvis stod Andreas inde på stregen og kunne heade bolden over mål. Men til alles store overraskelse valgte han at skubbe bolden over målet med hånden, og selvom dommeren konstant som en anden Jan Mølby stod klistret til banens midte, så han og alle andre tydeligt Andreas' forseelse.

Ud med Andreas og straffe til Newcastle og så stod der 2-0. Vi ville dog ikke give op og pressede fortsat på for at få scoret. På et tidspunkt vil en spiller fra Newcastle lægge bolden tilbage til sin målmand. Tilbagelægningen bliver for kort, og som en høg er Christian over bolden og reducerer sikkert til 1-2. Sådan vil Christian i hvert fald gerne selv huske situationen, men vi andre opfatter det mere som noget klumpspil i feltet, hvor Christian så til sidst for skovlet bolden i mål, men det tæller jo også. Andreas blev så glad for scoringen, at han løb ind på banen for at juble med, og det var lige ved at koste en udvisning mere, fordi vi pludselig var otte spillere på banen. Selvom vi pressede hårdt på for en udligning, lykkedes det ikke, og vi måtte forlade den første kamp som tabere. Bittert fordi vi på ingen måde var udspillet, og fordi vi havde haft chancer til meget mere end det ene mål.

I næste kamp ventede Real Madrid, der i deres kvindelige medlem havde en meget højlydt og skrigende tilskuer, som øjensynligt vidste meget bedre end de syv inde på banen, hvad de skulle og ikke skulle, og hun undlod aldrig at gøre opmærksom på det, så hele nabolaget kunne høre det! Desværre havde Real Madrid også to meget hurtige og dygtige angribere, som kom frem til en del afslutninger, men igen gjorde Jan det rigtig godt i målet. På et tidspunkt var Kasper ved at slippe fri på banens midte, men desværre nægtede dommeren konsekvent at flytte sig fra sin position ca. en meter ved siden af banens absolutte midte, så Kasper driblede lige ind i ham, og så var den chance forspildt. Flere gange lykkedes det Real Madrid at fange vores forsvar langt fremme på banen og sikre sig nogle gode friløbere, og det var da også kun et spørgsmål om tid, før Jan måtte kapitulere. Selv med Henrik hængende i armen på den ene angriber, kunne de score mål, og før vi fik set os om, førte de 2-0.

Så måtte Christian igen lade sig indskifte og gå i aktion. Han fik på mærkværdig vis tilkæmpet sig et straffespark, selvom det tog dommeren 10-15 sekunder om at opfatte det og få fløjtet. Kasper reducerede sikkert til 1-2, men det lykkedes aldrig for os at komme med i kampen igen. Ikke fordi vi på nogen måde var udspillet men Real Madrids spillere var bare lige en tand bedre end os teknisk og konditionsmæssigt, og til sidst lykkedes det dem at score på endnu en friløber, og kampen endte med et 1-3 nederlag. Da Newcastle samtidig vandt deres kamp mod Atletico Madrid, var turneringen slut for vores vedkommende, og den sidste kamp handlede kun om at undgå gruppens sidsteplads og så lige få den sejr, der var målet med årets FA'n Cup.

Vi kom meget fint fra start i den sidste kamp. Toke og Henrik lukkede godt af i forsvaret, og på midtbanen leverede Anton og Andreas nogle rigtige genialiteter. En rigtig fin aflevering fra Andreas spillede Kasper fri foran Atleticos mål, men desværre tog afslutningen overliggeren og gik over målet. I den anden ende kom en af Atleticos spillere til baglinjen og sendte et halvdårligt indlæg ind over. Men ingen af vores spillere fik lige sparket væk, og så dukkede en af de rød og hvid stribede op og scorede, og vi var bagud for tredje kamp i træk. Men denne gang ville vi have noget mere ud af kampen, og det var også helt åbenlyst, at skulle det være, skulle det være mod Atletico Madrid, hvor der aldrig var tvivl om, hvem der var det bedste hold. Så vi pressede og pressede, og endelig kom scoringen, og Anton udlignede flot og sikkert til 1-1. Kort tid efter spillede Andreas med hælen endnu engang Kasper fri, og denne gang svigtede han ikke, og så var det endelig os, som var foran.

Trods flere forsøg til begge hold kom Atletico Madrid aldrig helt tæt på, og da dommeren fløjtede af, kunne vi gå fra banen som sejrherrer - dog lidt skuffede over vi ikke havde fået mere ud af den første kamp mod Newcastle, så vi måske kunne have gået videre til semifinalen. Men vi fik vores sejr, og med tre point og en målscore på 4-6 var det den bedste FA'n Cup, vi indtil nu har præsteret, og skal vi fortsætte fremgangen næste år, snakker vi nærmest kvalifikation til semifinalen.

Turneringen endte med sejr til Liverpool, efter de i finalen slog Arsenal i straffesparkskonkurrencen. Canal Plus og Viasat havde sponsoreret en masse fine præmier, så arrangøren af årets FA'n Cup havde fundet på mange sjove tiltag, der skulle præmieres, og således vandt Michael A. en taske fra Canal Plus for at have taget dagens første hjørnespark. Så vi gik ikke helt tomhændede hjem. Som det sig hør og bør, sluttede dagen af med spisning, inden folk igen drog hver til sit, og de stakkels sjællændere måtte ud på endnu en køretur med den konstant snakkende Jesper. Igen var FA'n Cup en rigtig god og hyggelig dag, og alle - tror jeg - er klar til at stille op igen næste år. Forhåbentlig igen på Fyn hvor solen tilsyneladende altid skinner, når der er FA'n Cup.

Slutteligt en stor tak til Trine for fotografering og til Heidi, Trine og Bertram for solid opbakning fra sidelinjen.