Solen skinner, himlen er blå, og vi er klar til rundvisning på Villa Park, klædt i "claret and blue".
I klubbens presserum, hvor der afholdes pressekonferencer før og efter hjemmekampene. Bagerste række er Henning, Rasmus, Anne og Torben. Forrest af det Michael, fanklubbens formand Christian og Henrik.
Uden for stadion var der lagt blomster til minde om Ugo Ehiogu, der var død dagen før. Han spillede 302 kampe for Aston Villa fra 1991-2000.
Det sidste spillerne ser, før de går på banen, er pokalskabet med mesterskabspokalen fra 1981, Europa Cup-pokalen fra 1982 samt FA Cup-pokalen, som klubben har vundet syv gange.
Når man kommer ned til banen, kan man tydeligt se krumningen - banen er højest på midten, så regnvandet kan løbe af.
De nye udskiftningsbokse blev taget i brug i december 2014. Vores guide fortalte, der er sædevarme i hjemmeholdets.
Disse bokse gør, klubbens baneansvarlige via en app på hans telefon kan holde øje med banens temperatur, fugtighed m.v., så han altid - uanset hvor han befinder sig - kan styre eksempelvis sprinkleranlægget, hvis der er brug for mere vand.
En miniatureudgave af Villa Park, som det så ud i 1962, hvor der netop var kommet tag på Holte End. Dengang var kapaciteten cirka dobbelt så stor som i dag.
20.249 tilskuere overværede en kedelig 0-0 på Molineux Stadium, hvor der blot var tre afslutninger indenfor målrammen.
Skal man absolut finde nogle positive ting ved, Aston Villa ikke længere er en del af Premier League, må det være, tv-kampene udvælges i bedre tid i Championship, så man kan være ret sikker på, hvornår holdet spiller, samt at der med Wolverhampton og Birmingham City i samme række er flere lokalopgør. Således havde fanklubben i efteråret en tur til Villa Park, da Wolves var på besøg, og sæsonens anden tur gik til det såkaldte Second City Derby - lokalopgøret mod Birmingham.
Tidspunktet for kampen har ligget fast i langt over et halvt år, og det samme har det faktum, der ville blive en fanklub-tur til kampen, så man kan i hvert fald ikke klage over varslet. Endelig havde vi denne gang udvidet turen til tre overnatninger, så det blev muligt at putte en rundvisning på Villa Park ind i programmet. Tidligere var det et fast punkt på nærmest alle vores ture, men det er efterhånden 3½ år siden, vi sidst har haft mulighed for at komme om bag kulisserne, så nu skulle det være igen. Så med en tur, hvor tidspunktet har været kendt i meget lang tid, hvor der var inkluderet en rundvisning på Villa Park, og hvor højdepunktet - selve kampen - var et lokalopgør mod bysbørnene fra "The Blues", så skulle man mene, alle ingredienser var til stede for, fanklubbens medlemmer ville stå i kø for at komme med til Birmingham.
Sådan var det bare det ikke, og man må spørge sig selv, hvad der skal til for at lokke en dansk Aston Villa-fan til Villa Park, når ovenstående ikke kan, men i det mindste havde de syv medlemmer, som tog med på turen, en rigtig god weekend i Birmingham. Vi mødtes fredag aften i lufthavnen. Først ankom Anne, Henrik og vores formand Christian fra København og kort efter Torben, Rasmus, Henning og Michael fra Billund med mellemlanding i Amsterdam. Turen gik derefter i taxa til vores hotel, hvor vi kom på plads på værelserne, og så var noget aftensmad næste punkt på programmet.
Receptionisten på hotellet anbefalede to restauranter, og af dem blev det Fumo, vi fandt først, så der gik vi ind. Maden og tiden den blev tilberedt på, kunne vi bestemt ikke klage over, men idet Fumo er en kombination af et spisested og bar med høj musik, var samtale under spisningen noget af en udfordring, så vi forlod da også stedet igen, så snart tallerkenerne var tomme og regningen betalt. Tilbage på hotellet tog de fleste af os en øl i baren inden sengetid, men mere blev det ikke til, da vi havde en rundvisning på Villa Park på programmet næste formiddag.
Efter morgenmaden og en taxatur til Villa Park stod der som sagt en rundvisning på programmet. En sådan er sat til at vare halvanden time, men vores guide tog sig rigtig god tid og brugte næste en time mere end det. Hun var dygtig og grundig og tog sig god tid alle steder til at fortælle historier, svare på spørgsmål og lade os tage et hav af billeder. Det er altid en stor oplevelse at være på rundvisning, især at stå nede på banen og se op på de store tribuner. Bagefter gik vi en tur i Aston Villas butik ved siden af stadion, men det blev ikke til de store indkøb, idet der her sidst på sæsonen ofte er udsolgt af mange varer og de mest almindelige størrelser, men lidt hjemmesko og kasketter blev det da til.
Herefter gik turen for de fleste tilbage til Birmingham, mens Christian og Michael tog til Wolverhampton og så den mest kedelige 0-0 kamp mod Blackburn. Imens fik de andre deltagere handlet lidt ind og spist pub-burgere, mens Anne og Henrik var en tur på New Street Station for at undersøge mulighederne for opbevaring af bagage, idet de havde en lidt stram tidsplan for hjemrejsen dagen efter. Det blev også til lidt FA Cup semifinale på tv, inden vi skulle på italiensk restaurant til aftensmaden. Der var bestilt bord på Cucina Rustica, en rigtig fin restaurant tæt ved vores hotel. Her var det lidt nemmere at snakke sammen end den foregående dag, så vi blev hængende og supplerede den gode mad med is, ostekage, tiramisu og espresso, inden turen gik tilbage til hotellet og den obligatoriske godnat-øl i baren. Rasmus lukkede festen ned efter en enkelt øl, da han hellere ville på værelset og drikke the, så vi andre fulgte hurtigt efter mod værelserne.
Søndag morgen begyndte tidligt for Anne og Henrik, der skulle på New Street Station og aflevere deres bagage, før vi skulle af sted mod Villa Park. Vi fik følgeskab af Johan og et par af hans venner, der også var i Birmingham og skulle se kampen sammen med os. De to bestilte taxaer kom til tiden - det kneb mere for formanden, men han nåede lige med i sidste øjeblik. Omkring Villa Park var der et stort opbud af politi, og også mange veje var spærret af, så man undgik de to fangrupper mødte hinanden. Vi gik på Holte Pub for at få en øl, selvom kl. 10.30 om formiddagen måske er lidt tidligt for den slags... Også den obligatoriske stadion-burger blev indtaget, inden vi tog trapperne op mod Holte End - klar til slaget om Birmingham.
Der var en fantastisk stemning på tribunerne med både slagsange til fordel for Villa og masser af hånende sange imod Birmingham. Der var også klapsalver og sange til minde om Ugo Ehiogu, vores forsvarsspiller gennem ni år, der to dage før kampen var død, blot 44 år gammel. Første halvleg af kampen var ikke nogen udpræget god oplevelse, faktisk mindede det meget om den kedelige 0-0 kamp på Molineux dagen før. Men 14 minutter inde i 2. halvleg skete der noget. Gabriel Agbonlahor blev, til fleres store irritation, skiftet ind. Han havde ikke scoret for Villa i over et år og havde siddet ude i tre måneder med en skade, men nu fik han comeback, og hvilket et... Han begyndte aggressivt og fik allerede efter tre minutter på banen et gult kort. Men seks minutter senere kom afgørelsen så, da han scorede kampens eneste mål og skrev sig ind i historiebøgerne ved at sikre Aston Villa endnu en derby-sejr over Birmingham, og med et var alle hans eskapader uden for fodboldbanen og hans lange periode uden scoringer glemt.
Kort før slutfløjtet sagde vi farvel til Anne og Henrik, der for at være sikre på at komme til lufthavnen til tiden gik lidt før. Efter kampen blev det til endnu en øl på Holte Pub, mens folk stille og roligt kom væk fra området omkring stadion, hvorefter vi tog toget tilbage til byen og lidt afslapning på hotellet. Den sidste omgang aftensmad måtte bare indtages på Manzils. Dels hører det sig til på vores ture til Birmingham, og dels er en af ejerne Birmingham-fan, så ham måtte vi naturligvis snakke lidt med. Christian mente godt, han på denne dag kunne gå gennem byen og på restaurant i Aston Villa-trøje, men allerede på turen mod Manzils fik han flere håndtegn, og det var ikke af "thumbs up" slagsen. På Manzils blev han sågar tilbudt £10 for at rejse hjem med det samme, og også på turen tilbage mod hotellet var der håndtegn og invitationer om at gå med ind på en pub og se, hvad der så ville ske. Ja, et lokalopgør sætter følelserne i kog hos mange, og således lærte vores formand nok, at man efter sådan en kamp skal lade klubtøjet blive på hotellet. Men maden på Manzils var som altid god, og ejeren var glad for at se os, også selvom hans hold havde tabt til vores.
Mandag morgen var der så afgang til lufthavnen for de fire, som skulle til Amsterdam og videre til Billund, mens Christian havde dagen alene i Birmingham, inden han skulle hjem først på aftenen. Dermed var endnu en fanklub-tur slut. Igen en rigtig god oplevelse, som mange af vores medlemmer desværre snyder sig selv for, og som nævnt i indledningen er det svært at se, hvad der skal til for at få nye og flere deltagere med på vores ture. Men os, der tager af sted, har det i hvert fald sjovt og hyggeligt, og noget må der jo være at rejse efter, i og med Torben på denne tur rundede 40 live-kampe med Aston Villa! Godt gået!
Se lidt video fra kampen mod Birmingham