Henning skænker turens første alkohol; 1 Enkelt med tilhørende kaffe og rundstykker på en blæsende rasteplads i Tyskland.
Aftensmaden indtages hos Anderson's Bar & Grill.
Da vi lige havde fået styr på at omregne ounce til gram, valgte de fleste en lækker mør Aberdeen Angus Fillet.
Martin og Johann, da natten stadig var ung, og hotellets bar fortsat havde Budweiser på lager.
En kreativ måde at holde styr på, hvor mange Budweiser man har drukket.
Lloyds byder på Premier League og burgere.
I klubbens logo er PREPARED forsvundet, men i stedet er der kommet tre "P-værdier"; Passion, Pride, Purpose.
Den obligatoriske burger med en kold og hvid bolle og masser af løg.
De fleste spillere tager sig god tid til autografer og billeder, når de ankommer til Villa Park. Her er det anfører Tommy Elphick.
Man kan komme helt tæt på spillerne, når de ankommer. Her parkerer Ross McCormack sin fine bil få centimeter fra os.
Her ankommer Jack Grealish, en af klubbens få lokale spillere. Grealish er født tæt ved Birmingham og har spillet i Villa, siden han var seks år.
Nogen drikker øl, mens andre benytter sig af gratis wifi til at læse de seneste nyheder.
Villa Park er ved at være klar! Tilskuerne finder så småt deres pladser, og udeholdet har netop begyndt deres opvarmning.
Som en konsekvens af nedrykningen til Championship er øverste tribune på Trinity Road Stand lukket denne sæson, men Aston Villa trækker alligevel over 30.000 til hjemmekampene i den næstbedste række.
Gennem det seneste års tid har man skulle være en ret trofast tilskuer på Villa Park, hvis man har villet se alle managere i aktion. Da fanklubben arrangerede en tur til lokalopgøret mod Wolverhampton Wanderers, var det faktisk vores tredje tur på knap et år, men alligevel har vi aldrig nået at se en kamp, hvor Rémi Garde eller Roberto Di Matteo har stået i spidsen for Aston Villa, selvom begge har været ansat i klubben indenfor det seneste år. Kort før kampen mod Wolverhampton var Steve Bruce blevet ansat som ny manager, og sammen med de to ovennævnte og Tim Sherwood og Eric Black var Bruce klubbens femte manager på ét år!
Denne sæson er Aston Villas første udenfor den bedste engelske række siden 1987/88 sæsonen, men alligevel havde ti medlemmer af fanklubben taget imod tilbudet om at tage til England og se lokalopgør i Championship. Henrik og John var de første, der indledte turen, da de tidligt fredag morgen fløj af sted fra København og begyndte turen med det engelske morgenbord på pubben The Shakespeare. Herefter stod den på lidt kaffe, en gåtur rundt i byen og ventetid i hotellets bar, før de næste deltagere dukkede op.
Jan og Dan var kørt fra Odense til Vejle, hvor de hos Torben mødtes med Rasmus, Henning og Michael, og de seks blev pakket sammen i Jans firmabil og satte kursen sydpå mod Hamborg. Stemningen blev hurtigt sat i bilen, og ordet voksenmobning blev nævnt mere end én gang - men godmodig voksenmobning! De medbragte rundstykker, kaffen og 1 Enkelt blev indtaget på en rasteplads i Tyskland, og i lufthavnen var det tid til den traditionelle burger hos Cindy's Diner. Rasmus havde inkluderet 1 stk. bagage ud over håndbagagen i sin bestilling, vist mest for Jan kunne få sine hud- og hårprodukter med til England, så han måtte tage opstilling i en ret langsom check in-kø men nåede da også at få en burger, inden fastlandet blev forladt og kursen sat mod Birmingham International Airport. En tur flere brugte til at få sovet lidt.
Fremme ved hotellet var det tid til en øl og masser af snak, inden aftensmaden skulle indtages hos Anderson's Bar & Grill. Der var enighed om, det var et rigtig godt sted med noget godt og lækkert kød og også nogle lækre desserter til dem, som ikke var blevet mætte af hovedretten. Undervejs i maden dukkede turens sidste deltagere Johann og Martin op, og de nåede lige at få en whisky med.
Tilbage på hotellet var det tid til mere øl og snak i baren. De fleste nøjedes med en enkelt øl eller sodavand og sagde så godnat, men det var ikke nok for Martin, Rasmus og Johann. Martin holdt ud til omkring kl. 2, men Rasmus og Johann holdt ved og fik baren tørlagt for flere øl-mærker. Hotellets rengøringspersonale nåede også at få udført det meste af deres arbejde, før de to ved 5-tiden gik i seng. Alligevel var Rasmus klar til morgenmaden nogle få timer senere, men mens han kunne rejse sig ved det træ, han var faldet ved, så kunne man ikke sige det samme om Johann - der gik lang tid, før vi så mere til ham, og han indledte dagen primært med cola, som Martin hentede op til ham på hotelværelset.
Efter morgenmaden blev turen sat mod Aston Villas butik på New Street, hvor vi skulle hente vores rabatgivende medlemskort og se det nyeste merchandise fra Under Armour. Der var også tid til lidt indkøb i Bull Ring, inden vi ved middagstid gik på Lloyds for at se Premier League-kampen mellem Chelsea og Leicester og for nogles vedkommende at få noget frokost, mens andre fortsat havde nok i morgenmaden. Da kampen var slut, var der endelig livstegn fra Johann, og vi kunne drage af sted mod Villa Park. Det blev til besøg i butikken og den traditionelle burger eller hot dog, mens vi kunne nyde solen og se spillerne ankomme en efter en til dagens kamp. Vi kunne konstatere, deres biler ikke er blevet mindre, selvom det nu hedder Championship! Vi nåede også lige en øl på The Holte, der nu kun er åbent ved særlige lejligheder, og dagens lokalopgør var en sådan, hvor alle medlemmer af de officielle fanklubber var inviteret indenfor.
Kampen skulle vi denne gang se fra nedre sektion på Doug Ellis Stand, ret tæt på midterlinjen - udmærkede pladser med et godt overblik, men også ganske tæt på begivenhederne inde på banen. Steve Bruces første kamp som manager for Aston Villa blev ikke nogen super god oplevelse. Der skulle to straffespark til at give os de to mål i den uafgjorte 1-1 kamp. Og desværre betød skader hos to forsvarsspillere, at Steve Bruce blev tvunget til to udskiftninger og dermed ikke havde mulighed for at ændre det store rent taktisk, som kampen skred frem. I store dele af 2. halvleg var det Wolverhampton, der sad på tingene, og alt i alt skal Villa nok være glade for det ene point, selvom det resulterede i sæsonens ottende uafgjorte kamp, ud af 12 spillede. Det er ikke den måde, man vender tilbage til Premier League på...!
Efter kampen ventede vi i The Holte på, de fleste af tilskuerne kom væk fra området. To taxaer blev tilkaldt til at få os tilbage til byen, men de dukkede vist aldrig op. Seks mand røg i det, vi troede, var den ene af vores taxaer, men den anden dukkede aldrig op, og de sidste deltagere måtte sammen med en, der ikke kunne holde indholdet af mavesækken inde og derfor udsendte en knap så lækker lugt, tage toget og den nye metro retur til hotellet. Taxaen satte i stedet retningen mod Manzils og den velkendte indiske mad, som vi har fået på efterhånden en del af vores ture. Men for første gang måtte Jan og Rasmus opgive at "slikke" tallerkenerne for den mad, de ikke kan få stærk nok, så måske har de alligevel et mætningspunkt. De fire deltagere, som havde tyet til den offentlige transport, valgte i stedet pizza til aftensmad og fik som "dessert" et sandt drama med både hjertestarter og ambulance, inden alle begav sig mod deres senge.
Søndag morgen sluttede turen for de seks, der skulle flyve til Hamborg. Henrik udtrykte en vis misundelse over, nogen kunne rejse hjem allerede der, mens han og John havde udsigt til en regnfuld søndag. Heldigvis klarede det op i løbet af formiddagen og blev en ganske solrig sidste dag i Birmingham med masser af mennesker på gaderne til Great Birmingham Run. Også Johann og Martin blev i Birmingham, men de havde dog yderligere nogle dage til rådighed, inden Johann tirsdag aften rundede turen af med Champions League-kampen mellem Leicester og FC København, før han som sidste mand onsdag kunne sætte kursen retur mod Danmark, hvormed endnu en fanklub-tur til England var vel overstået.
Vi vender tilbage til april, når det gælder endnu et lokalopgør - Second City derby, hvor vi to gange tidligere har været på plads til to fornøjelige sejre; 3-1 i april 2006 og 5-1 ydmygelsen to år senere.