Ved den norske fanklubs festmiddag fredag aften var der masser af anekdoter fra Andy Blair, Garry Thompson og Gary Shaw.
Der blev også serveret en rigtig god middag, som Tonni, Michael og Rasmus her er i gang med.
Der var en rigtig god og hyggelig stemning med masser af snak på engelsk, dansk, norsk og svensk.
Den danske udgave af Tommy Johnson sammen med Gary Shaw.
Paradise Circus, som mange kender fra vejen til og fra Copthorne Hotel, er godt på vej til at blive forvandlet til murbrokker. Her et billede fra vores seneste tur i oktober sidste år og så her et halvt år senere.
Opvarmning til kampen med en gåtur i Aston Park.
I sommerpausen skifter Aston Villa deres logo ud, og bl.a. kommer der nogle ændringer på løven. Det er lidt svært at se på billedet, men den nye løve er allerede kommet frem flere steder bl.a. her i klubbens merchandisebutik ved Villa Park.
Der er vist ingen tvivl om, hvad de uofficielle merchandisestande uden for Villa Park mener om klubbens ledelse.
Forhåbentlig bemærker enkelte tilskuere på vej ind på Triniry Road Stand, at den danske fanklub har sin egen flise her foran stadion (nederst i midten).
Masser af tomme pladser på Holte End.
På vej hjem fra den seneste fanklub-tur til Villa Park blev Aston Villas daværende manager Tim Sherwood fyret, men allerede inden vi skulle af sted på næste tur mindre end et halvt år senere, var også hans efterfølger Rémi Garde fortid som manager i det, der er blevet noget af en rædselssæson, hvor managere, direktør, sportsdirektør m.fl. har forladt klubben, og hvor det ene nederlag har afløst det andet. Så kampen mod Bournemouth, der kunne have været en afgørende kamp mod et andet bundhold, blev i stedet bare endnu et skridt på vejen mod den næstbedste række med betegnelsen Sky Bet Championship. En række klubben ikke har spillet i siden 1987/88.
Turen til Birmingham trak derfor heller ikke et voldsom stor deltagelse, og kun fem medlemmer drog af sted fra Danmark. Heldigvis bor alle fem indenfor det midt-/østjyske område, så tidligt - meget tidligt - fredag morgen kørte Rasmus og Tonni af sted fra Aarhus, samlede formanden Michael op i Silkeborg, Henning i Engesvang og til slut Torben i Vejle. Vi var langt forud for tidsplanen, og også turen til Hamborg gik problemfrit, og på trods af en del vejarbejde grundet udvidelse af motorvejen holdt vi ikke stille én eneste gang, så vi var fremme i god tid i den tyske lufthavn, hvor fra Eurowings skulle flyve os til Birmingham.
I Hamborg opstod et mindre problem for Tonni, da han ikke kunne checke ind på de opstillede automater, da hans navn var forkert! Og med den billige billettype de fleste havde valgt, var en navneændring ikke mulig, så eneste mulighed var en helt ny billet! Heldigvis var en anden automat mere samarbejdsvillig, men Tonni nåede at få en del sved på panden, til han stod med sit boardingkort i hånden. Nu var det tid til frokost, og de fire af deltagerne minus formanden havde snakket højt og længe - faktisk siden den seneste tur i oktober sidste år - om de helt enorme burgere, de dengang havde købt i lufthavnen. Så disse enorme burgere, der nærmest var umulige at spise, skulle prøves igen, men fremme ved Cindy's Diner viste det sig, at burgerne enten var skrumpet, eller også kneb de bare gevaldigt med hukommelsen hos de fire. Eller måske var en historie bare blevet vildere og vildere, som tiden var gået siden sidste tur!? Nå, men alle blev i hvert fald mætte, og vi kom gennem paskontrollen for så at få beskeden om, at det fly, vi skulle med mod Birmingham, på vej ned i Hamborg havde ramt en fugl og havde beskadiget den ene vinge og derfor ikke kunne lette igen. Men den tyske effektivitet viste sig fra sin bedste side, og mindre end en time efter planmæssig afgang var et nyt fly klar, tanket, fyldt op med mad, bagagen var flyttet fra det oprindelige fly, og alle passagerer var nu klar til afgang.
Fremme i Birmingham blev vi mødt af narkopolitiet, der var ved at træne en ny hund op og hurtigt spottede Henning som en smuglertype, der fik et bælte med euforiserende stoffer om maven, og så var det op til hunden at finde stofferne, inden Henning blev frigivet, og vi kunne tage videre med toget ind til byen. Vi skulle denne gang bo på Britannia Hotel, så der var ikke langt at gå fra New Street Station, og efter at have læsset kufferterne af på værelserne fik Torben hurtigt personalet til at åbne baren, så opholdet i Birmingham kunne begynde på en passende måde. Derefter var der et par timer til lidt indkøb - nogen valgte Aston Villas butik lige over for hotellet, mens andre gik på jagt efter legetøjsbutikkerne for børnene derhjemme.
Fredag aften var vi af den norske fanklub inviteret til 3-retters middag på Copthorne Hotel, hvor ca. 50 norske Aston Villa-fans boede. Med til aftenen var også fem medlemmer fra den svenske fanklub, der også var godt repræsenteret i Birmingham denne weekend, og så var de tidligere spillere Andy Blair, Gary Shaw og Garry Thompson også inviteret med, så efter en lækker middag fortalte de lidt anekdoter fra deres karrierer. Det var virkelig en god og hyggelig aften, hvor der også var god snak ved bordet med folk fra Norge, og hvor der var en fin stemning bl.a. med smuk sang og underholdning fra Andy Blair.
Lørdag formiddag stod for nogen på gåtur langs Birminghams kanaler, mens andre valgte varm kakao og æblekage på en café, men lidt indkøb blev det også til, inden turen ved middagstid gik mod Villa Park. Formanden skulle deltage i sit sidste Chairman's Meeting, inden han nu giver formandsstafetten videre til Christian, imens de fire andre gik på sightseeing i Aston Park. På formandsmødet var der bl.a. besøg af Brian Little, og alt i alt må det siges, der lige nu er meget at arbejde med i Aston Villa. Det kan godt ske, spillerne præsterer elendigt, og der skal en del forstærkninger til, hvis vi skal tilbage i Premier League, men der er også nok at se til bag kulisserne i hele klubbens administration! Så er det vist sagt på en pæn måde...
Selve kampen mod Bournemouth er der ikke meget at berette om. Det er helt tydeligt, det trofaste publikum på Villa Park er trætte af situationen. Dels mødte kun lidt over 30.000 tilskuere op, og dels blev udvalgte spillere udsat for en massiv pibekoncert, når deres navn blev nævnt under holdopstillingen, når de havde bolden m.v., og det var tydeligt for alle og enhver på stadion, at spillere som Guzan, Bacuna, Richardson og Lescott er blandt dem, der er udset som skyld i den aktuelle krise. Faktisk var det vel kun den unge Jordan Lyden, der fik sin første kamp i startopstillingen, der modtog klapsalver og jubelbrøl. Det endte da også med endnu et nederlag, men vi har prøvet det før, så efter kampen var det ind i Lions Club for at få endnu en øl krydret med lidt hestesport på tv, hvor det bare måtte ende med, hesten med navnet Rule the World vandt løbet.
Tilbage i det centrale Birmingham skulle vi finde noget aftensmad, men det var ikke sådan lige at finde ud af, om vi skulle prøve noget nyt, eller vi skulle holde fast i det kendte på indiske Manzils. Efter at have gået lidt rundt og kigget på et par steder, måtte Tonni til sidst slå i bordet og melde ud, at nu skulle en beslutning træffes! Og således endte vi på Turtle Bay, en caribisk inspireret restaurant/bar/diskotek. Lydniveauet var måske lige til den ungdommelige side, men det gik, og til gengæld var maden rigtig lækker. Der blev prøvet lidt forskelligt, og alle retter var godt krydrede, men der var bred enighed om, det var en god oplevelse, og vi fik da også et visitkort med, så vi kan gentage besøget et andet gang. Måske har Manzils fået en konkurrent her som vores stam-restaurant...!?
På hotellet kunne vi se højdepunkterne fra dagens kampe i Championship, så vi kunne øve os på kommende modstandere, inden der også var gensyn med dagens nederlag i Match of the Day.
Søndag var der hjemrejse, så efter morgenmaden forlod vi hotellet og drog mod lufthavnen. Igen var vores fly forsinket, men dog kun en halv times tid, og vi kom fint til Hamborg, og med et enkelt stop og en frankfurter nåede vi igen til Vejle, næsten til Engesvang og til sidst Silkeborg og Aarhus. Endnu en fanklub-tur var slut, og selvom det ikke er matematisk endegyldigt, er der ingen tvivl om, at det var vores sidste tur med Premier League-fodbold på Villa Park i hvert fald i lidt over et år. Forhåbentlig kan vi nøjes med et par ture til Championship-fodbold, hvor der bl.a. venter lokalopgør mod Birmingham City og Wolverhampton, inden vi fra sommeren 2017 igen kan tage til England og se vores hold mod Manchester City og United, Liverpool og alle de andre tophold.