Flaget er hængt op, og vi er klar til Awards Night.
Garry Thompson (til højre) sammen med Russ Morris, der ved Aston Villas hjemmekampe er ham, der præsenterer holdopstillingerne og varmer op til kampen.
Samlet foran fanklubbens flag.
Allerede flere timer før kampstart var der fyldt godt op i Lions Club.
Klar til kamp!
En udsigt man aldrig rigtig bliver træt af.
Flere fanklubbers flag var hængt op over Doug Ellis Stand. Udover vores eget var der bl.a. flag fra Wales, Irland og Chicago. De amerikanske fanklubber var desuden repræsenteret med 36 medlemmer på tribunerne!
Man ville for alt i verden undgå, tilskuerne løb ind på banen, som det skete i FA Cuppen mod WBA. Så vagterne stod tæt under hele kampen.
Ti danske fans på Holte End. Det er Torben med kamera og kasket til venstre i billedet, og så de næste ni ved siden af ham. Wickie genkendes nemt med parykken :-)
Spillerne på vej rundt for at sige tak for opbakningen.
De to hold til dagens anden kamp.
Et par tidligere holdkammerater nu på hver sit hold; Lee Hendrie og Ian Taylor.
Og her Nigel Spink og Ian Taylor.
Der var flere tomme sæder til kamp nummer to, og alle tilskuere ser heller ikke ud til at hygge sig lige meget. Enkelte ser endda ud til, de ligefrem keder sig, Mette...!?
Der følges med blandt udskifterne. Det er den danske formand længst til venstre.
Og her er han så kommet på banen.
Nærmest siden kampprogrammet for Premier League 2014/15 blev offentliggjort i juni 2014, var det kendt, fanklubben vil lave en tur til sæsonens sidste hjemmekamp, hvor Burnley skulle besøge Villa Park, så for kort et varsel kan i hvert fald ikke være undskyldning for dem, som ikke deltog på turen. Men måske skyldtes deltagerantallet, at Aston Villa for femte sæson i træk lå og rodede rundt i bunden af tabellen, og selvom spillet bestemt var blevet bedre, efter Tim Sherwood havde overtaget efter Paul Lambert, er det alt andet lige sjovere at spille med i toppen end i bunden af Premier League, selvom det er længe siden, vi har prøvet det. Men dem, som trods alt tog til Birmingham for at overvære den sidste hjemmekamp, fik i hvert fald en god tur ud af det.
De fleste ankom lørdag eftermiddag. Nogle havde været meget tidligt oppe; Jens Christian og familien med Lene, Jannie, Winnie, Wickie og Jesper havde taget køreturen i bil fra Nordjylland til København, hvor de var blevet sendt godt af sted af et andet fanklub-medlem, Jimmy, der måtte passe arbejdet i paskontrollen og ikke kunne komme med på tur. Efter en flyvetur til Luton efterfulgt af en ret voldsom bustur til Birmingham, der vist også havde medført køresyge og opkast, var de fremme i Birmingham ved middagstid. Det var cirka samme tid som Torben og Jan, der havde sovet lidt længere og var fløjet fra Billund til Stansted for så at tage toget den sidste vej. Fremme i Birmingham stødte de otte lige ind i den store parade af homoseksuelle m.v., der i anledning af Birmingham Pride gik gennem midtbyen og vanskeliggjorde turen frem til vores hotel. Men frem kom de, og det samme gjorde formanden Michael, som var fløjet via Amsterdam, og så var det tid til at få fordelt værelser. Desværre var hotellets personale ikke lige klar med to af værelserne, så vi gik alle en tur i Aston Villas butik, hvor der blev handlet ind, og især muligheden for at købe en spillertrøje til bare £10 blev benyttet af flere.
Grundet den meget tidlige start på dagen ville de fleste gerne have lidt søvn, så tilbage på hotellet - som vi i øvrigt delte med imponerende 70 medlemmer af den svenske fanklub (ja, halvfjerds kan de samle til en tur!) - faldt der hurtigt ro over folk, inden programmet om aftenen stod på Awards Night i 1874 Lounge på Villa Park. Det er den traditionelle sæsonafslutning for fanklubberne, hvor man bl.a. kårer årets engelske og ikke-engelske fanklub, den fanklub der har forbedret sig mest gennem sæsonen m.v. Årets fest blev dog lidt en tam omgang. Maden, pommes frites og friturestegte kyllingestykker, var ikke imponerende, og det var mængden af den heller ikke. Og den tidligere Aston Villa-spiller, som skulle på scenen og overrække præmier, var Garry Thompson, som vi efterhånden har set en del gange, og som vel heller ikke er specielt kendt qua sine 60 ligakampe fra 1986-88. Så aftenens højdepunkt var vel, at vi vandt en kande øl i konkurrencen om at gætte de tre bedste ud af ti i konkurrencen om årets mål. Nå ja, og så fik formanden sin billet til FA Cup finalen på Wembley en uge senere - det var vel også et højdepunkt.
Som der er tradition for ved disse Awards Nights, er der hyret en DJ, der helst skal spille meget højere, end hans højttalere kan klare, og så enhver form for samtale umuliggøres, så efter han gik i gang, forlod vi ret hurtigt festen og tog tilbage til hotellet, hvor de fleste mente, de nok kunne klare sig til morgenmaden, men hvor Jan og Torben alligevel lige delte en pizza inden sengetid. I virkeligheden var sulten og pizzaen nok bare en undskyldning for at kunne se Melodi Grand Prix sammen med de mange svenskere, men der var også god stemning, da de jo endte med at vinde.
Søndag formiddag var det begrænset, hvad vi kunne nå, da butikkerne først åbnede kl. 11, så vi tog tidligt ud til Villa Park og lagde nogle penge i deres butik og de omkringliggende uofficielle salgsboder i stedet for, inden vi gik i Lions Club for at varme op til kampen. Her mødtes rigtig mange af de udenlandske fanklubber, og for første gang i den tid, Lions Club har eksisteret, måtte man allerede to timer før kick off lukke dørene, så der skulle en ud, før en ny kunne komme ind. Efter lidt at drikke og et hurtigt Chairman's Meeting for formanden mødtes vi udenfor med Mette og Søren, der havde haft en dag i London, inden de om formiddagen var kommet til Birmingham, samt Johann og Martin, der havde valgt et hotel i Walsall langt væk fra alle os andre. Men således var 13 danske Aston Villa-fans på plads på Holte End klar til at bakke holdet op til sæsonens sidste sejr og et godt afsæt til FA Cup finalen.
Desværre var spillerne ikke rigtigt med på den, og kampen blev aldrig nogen god oplevelse. Der var et par udmærkede afslutninger, men ellers landede langt de fleste afleveringer og indlæg hos Burnleys målmand i stedet for hos Benteke og Agbonlahor, og det endte med et ærgerligt 0-1 nederlag til et hold, der allerede var rykket ned, og som vi burde have vist, vi er bedre end.
For dem, som valgte at blive på Villa Park, var der efter spillernes 'lap of appreciation' mulighed for at se endnu en fodboldkamp, der dog næppe vil blive bedre, men næsten med garanti mere målrig, end den første. Der var den årlige Chairman's Match, hvor et hold af engelske fanklub-formænd spiller mod et hold af ikke-engelske. I år var tre ægte legender inviteret til at spille med. Englænderne var forstærket med Nigel Spink og Lee Hendrie, mens det ikke-engelske hold havde Ian Taylor på holdkortet. Og der var meget på spil, efter de engelske formænd har vundet samtlige år siden 2008, hvor kampen blev spillet første gang. Da spillerne kom på banen, gav det anledning til en del morskab især blandt de nordjyske piger, men det forstår man måske også godt, eftersom flere af spillerne har svært ved at få en fodboldtrøje selv med mange X'er i størrelsen ned over en mave, der bærer præg af mange pub-besøg. Men det er helt sikkert også en kamp, der er sjovere at være med i, end den er at se på.
Desværre gik det som alle foregående, og englænderne vandt igen; i år med 9-5. Englænderne kom foran med 3-0, før den danske formand kom på banen, og det vendte til 3-3. Da han så blev skiftet ud igen, vendte det igen og endte altså med nederlag. Det er faktuelt rigtigt, men det er nok tvivlsomt, om den danske repræsentant havde nogen indflydelse på, stillingen gik fra 0-3 til 3-3. I hvert fald mente flere af tilskuerne bagefter, at han ikke havde bevæget sig indenfor mere end 2-3 af de firkanter, der dannes, når græsset slåes.
Efter de to fodboldkampe var det tid til aftensmaden på Manzils, som vi besøger, næsten hver gang vi er i Birmingham. Og igen var det svært for Jan at få sin mad stærk nok, og denne gang var det så Jens Christian som en af de nye på turen, Jan fik overtalt til at smage sin mad til Jens Christians store fortrydelse, for det er virkelig stærkt, det Jan bestiller! Det blev en hyggelig afslutning på dagen med masser af bemærkninger om formandens optræden på Villa Park, inden vi sendte Johann og Martin til Walsall og selv gik tilbage til vores hotel.
Mandag var formanden først oppe, da han skulle af sted mod lufthavnen og retur til Billund via en mellemlanding i Amsterdam. De seks nordjyske deltagere havde hele dagen i Birmingham med god tid til shopping, inden de skulle hjem tirsdag, og Jan og Torben havde også nogle timer til at få handlet ind, hvor der især skulle købes FA Cup finale-trøjer med hjem til en del fanklub-medlemmer. Således sluttede endnu en tur til Birmingham - desværre med et nederlag til vores hold, men alligevel en ganske god weekend in The Second City.
Et lille klip fra spillernes 'lap of appreciation':
